Bolighandel

UNIKT, ELEGANT & LÆKKERT

7. juni 2019

ADRESSE: FRØLICHSVEJ 51, 2920 CHARLOTTENLUND

fox02080

Centralt i Charlottenlund har I nu en unik mulighed for at tilegne jer denne smukke, arkitekttegnede villa, der med sin eminente loftshøjde og gennemførte stil vil være et perfekt hjem til jer, som sætter pris på design og funktionalitet i flot forening.

fox02055

På Frølichsvej vil hverdagen glide nemt med kort afstand til Skovshoved Skolen, Naturbørnehaven Danmark og Irma. Mens I i weekenden kan nyde, at der blot er én kilometer til kysten, Skovshoved Havn og Charlottenlund Slotspark. Ejendommen er opført i 2018 og er tegnet af arkitekten Maria Gomez Guillarmon fra Architects in Transit.

Fra kælder til kvist byder boligen på materialer i høj kvalitet, blandt andet gennemgående gulve i 80x80 centimeter store italienske klinker. Træd indenfor i den mindre entré, som leder ind i det store køkken-alrum, som imponerer med en fantastisk lofthøjde på intet mindre end 7,5 meter og et enormt vinduesparti, som giver et fabelagtigt lys. Rummet prydes af et stilrent uno form-køkken med interiør i hvid og mørke jordfarver, mens en fritstående kogeø giver ekstra plads til de kulinariske udfoldelser.

fox02124

fox02120

I alrummet sørger glaspartiet for et smukt bagtæppe til den rummelige spiseafdeling, mens skydedøre ud til den sydvendte terrasse gør det muligt at forene ude og inde på varme sommerdage. Stueplanet gemmer derudover på to regulære værelser og et toilet samt separat baderum. En betontrappe fører op til førstesalens master bedroom, hvor loftet er ført til kip og et ovenlysvindue lukker kaskader af lys ind. Her er ligeledes et toilet og et baderum i moderne design.

dsc08532

Kælderen gemmer på en flot stue med vinkælder, toilet og baderum, samt to disponible rum. Den udendørs trappenedgang fungerer som lysskakt, så der af de store vinduer lukkes masser af lys ind. Kort sagt en uforlignelig villa – ring og hør nærmere.

Se mere information omkring ejendommen her.