Artikel

UNIKT BYHUS UDEN BOPÆLSPLIGT

4. januar 2023

Adresse: Smallegade 50A, 2000 Frederiksberg

Det er i hjertet af Frederiksberg, at dette vidunderlige og sublime byhus udfolder sig for Jer. Ord kan virke fattige, når I første gang oplever det luksuriøse og gennemgående materialevalg, lyssætningen og hele stemningen indendøre. Boligen fordeler sig over tre etager, og på taget venter en overraskelse i form af en tagterrasse på 40 kvm., der ikke blot udgør et fabelagtigt opholdssted i sommerhalvåret, men også giver en uforlignelig udsigt over byens tage.

Forestil jer at have alt, hvad hjertet såvel som den praktiske dagligdag begærer, inden for ganske kort rækkevidde. At kunne gå til sin faste kaffebar, spisesteder og grønne arealer foruden bussen, metroen, lægehus, daginstitution, indkøbsmuligheder og skole. Frederiksberg Have begynder under 400 meter fra adressen, og det er en fremragende kulisse til spadsereturen. Det er en smukt udsmykket ejendom fra 1890 med høj detaljegrad og charmerende sprossede vinduer, som for fremtiden skal danne ramme om tilværelsen. Huset er desuden tilkoblet fjernvarmenettet.

Inden døre bliver I forbløffede over den elegance og finesse, der gennemsyrer boligen fra top til tå. I stueplan har I egen garage med elektrisk port åbner og direkte adgang ind i huset. Entréen, et badeværelse og køkkenet udgør det resterende stueplan, og her får I første smagsprøve på, hvad huset rummer. Flotte loftsbjælker pryder og komplimenterer flot det nydelige køkken med så rigelig arbejdsrum og en Quooker, der letter på madlavningen.

Badeværelset følger trop med et stilrent udtryk. På førstesalen samles I om afslappende stunder i den rummelige stue, hvis lysindfald er så forrygende, at man fristes til at slå sig ned og bare nyde synet. To dobbelte terrassedøre fører Jer ud på en østvendt altan. I stuen kan der etableres et ekstra værelse, hvis behovet er hertil.

Andensalen afslutter herlighederne på fornem vis med to gode værelser og et anseeligt badeværelse med en flotte klinker i sildebens mønster og en integreret regnbruser. Det sidste aktiv, der giver byhuset status som et sandt unikum på Frederiksberg, er den store tagterrasse (40kvm.), der er et uderum uden sidestykke. Her indtager I sommeren med havemøbler og kolde drinks, mens I nyder vuet over de københavnske tage.

Se mere om den fantastiske bolig her.