Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.
Nyhed | Flegmade 4D, st. tv., Vejle
FØRSTESALSFORNEMMELSE MOD VEST OG TERRASSE I NIVEAU MOD ØST
Hvordan kan en ejerlejlighed både ligge i stueetagen og på første sal? Det giver faktisk rigtig god mening her på Flegmade 4D. Mod øst træder du direkte ud på den overdækkede terrasse og de grønne fællesarealer, mens boligen mod vest ligger hævet som en førstesalslejlighed.
Placeringen i vinklen på bebyggelsen betyder samtidig, at lejligheden ligger godt afskærmet fra Flegmade. Her bor du centralt i Vejle, men alligevel tilbagetrukket med ejerforeningens grønne uderum lige udenfor og Byparken som nærmeste nabo.
Den 3½-værelses planløsning er usædvanligt veludnyttet. Køkken og spisestue ligger i åben forbindelse i et gennemlyst rum med vinduer og udeliv mod både øst og vest. Stuen er rummelig og privat med udgang til en stor overdækket altan med aftensol. Hertil kommer soveværelse, værelse, badeværelse og entré med garderobe samt dørtelefon med kamera.
I kælderen får du privat parkeringsplads og depotrum, og elevatoren fører dig direkte op til lejligheden. Der er mulighed for etablering af ladestander til elbil.
Flegmade er i disse år under stor forandring med nye eksklusive boligbyggerier langs vejen. Her får du mulighed for at købe dig ind i området til en helt anden pris end mange af de nyopførte boliger omkring dig.
Og så kan lejligheden overtages straks med blot 10 dages varsel.
Tekst af Kurt Skafsgaard
Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her
Kontakt
KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?
Kurt Skafsgaard
Indehaver, ejendomsmægler MDE