Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.
Nyhed | Grejsdalsvej 85, 1., Vejle
EN SJÆLDEN VILLALEJLIGHED MED UDSIGT, SJÆL OG SIN HELT EGEN OASE
Nogle boliger skal opleves, før de for alvor giver mening. Denne villalejlighed er en af dem. Bag den diskrete facade gemmer sig et hjem, som overrasker på alle de rigtige måder. Højt hævet over omgivelserne bor I ugeneret med en betagende udsigt til skoven fra stort set alle vinduer. Her forenes naturens ro med byens puls, for selv om I bor fredeligt og tilbagetrukket, er Vejle midtby blot en kort gåtur væk.
Turen op ad trappen fra egen carport i gadeniveau er en del af oplevelsen. Dagens lille træning belønnes med en bolig, hvor lys, udsigt og stemning straks tager imod jer. Det er Vejles egen fortolkning af den ikoniske Himmelpind, men med sin helt egen identitet. Her får I følelsen af at være hævet over hverdagen, omgivet af trækroner, fuglesang og en sjælden ro, som er svær at finde så tæt på centrum.
Indenfor fortsætter oplevelsen. Materialevalget emmer af kvalitet, og boligen har en særlig varme og sjæl, som mærkes fra første skridt. Snedkerkøkkenet ligger i åben forbindelse med spisestuen, hvor udsigten til den lukkede gårdhave og skoven danner en smuk kulisse til både hverdagsmiddage og lange aftener med gæster. Herfra fortsætter boligen ind i opholdsstuen, hvor den nyere brændeovn skaber hygge året rundt, mens de store vinduespartier inviterer lyset helt ind. De nyere vinduer kan åbnes helt op, så grænsen mellem inde og ude næsten forsvinder, og terrassen samt naturen bliver en naturlig forlængelse af boligen. Entréen er jeres helt egen, og den anden villalejlighed har sin egen separate indgang, hvilket understreger følelsen af privatliv. Ved trappen findes desuden et praktisk toilet med vaskesøjle.
På tagetagen fortsætter den rolige atmosfære. Soveværelset har direkte adgang til et rummeligt badeværelse med både badekar og brusekabine. Herudover finder I to værelser, hvoraf det ene i dag fungerer som gennemgangsværelse. Der foreligger allerede en indretningstegning, som viser, hvordan etagen kan omdannes til to selvstændige værelser samt et ekstra kammer eller arbejdsværelse. Netop her bliver udsigten noget ganske særligt. Fra kvistens fire vinduer strømmer lyset ind, mens skoven udfolder sig som et levende maleri lige udenfor.
Udenfor venter et af ejendommens absolut største højdepunkter. Den helt private gårdhave er en lille oase, som hører til blandt de mest stemningsfulde i Vejle. Her kan solen nydes fra morgen til aften i grønne og fredelige omgivelser med skoven som nærmeste nabo. Bag haven fører en sti direkte videre til løbe og cykelruter samt skønne gåture i naturen. Samtidig er caféer, butikker og bylivet kun få minutter væk til fods. Det er en kombination, som kun meget få boliger kan tilbyde.
Som en ekstra tryghed sælges villalejligheden med tilstandsrapport, elinstallationsrapport og mulighed for ejerskifteforsikring. Her får I en bolig, hvor udsigt, kvalitet, privatliv, natur og byliv går op i en højere enhed. En bolig, der skal opleves, og som med garanti vil overraske langt mere, end facaden afslører.
Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her
Kontakt
KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?
Kurt Skafsgaard
Indehaver, ejendomsmægler MDE