TILBAGE
TIL TOP

VELKOMMEN TIL KREATØRENS EGEN BOLIG

Velkommen til en bolig, hvor idé og udførelse smelter sammen i en helstøbt fortælling. En nyopført villa, diskret placeret i et opvokset kvarter, hvor det etablerede danner en rolig ramme om noget nyt og gennemtænkt. Her er det ikke tilfældigt, hvad der fylder. Fokus er lagt dér, hvor livet leves: i køkken, alrum og stue. Og det mærkes. Rummene åbner sig med en naturlig selvfølgelighed og giver både en umiddelbar wau-følelse og en oplevelse af, at her er plads nok, ikke bare i kvadratmeter, men i kvalitet.

Fra havesiden og indefra træder boligens idé tydeligst frem. Linjerne er rene, og oplevelsen er bevidst gjort lineær, blandt andet ved at lade gulvets farve gå igen i badeværelserne, så hjemmet bindes sammen i ét roligt og sammenhængende udtryk. De store vinduespartier mod det grønne går helt til gulvet og fortsætter niveaufrit ud i terrassen, hvor trægulvet elegant videreføres. Inde og ude flyder sammen, og lyset får lov at spille hovedrollen.

Køkkenet er tænkt som mere end et funktionelt rum, det er en oplevelse i sig selv. Køkkenøen står centralt, fuldt udstyret og med udsigt til det grønne, så du altid er en del af omgivelserne. Ved alkoven åbner et stort vinduesparti sig, og under ovenlyset er messingvasken placeret som en fin, næsten poetisk detalje. Her står du med hænderne i vandet, mens blikket søger ud til en lille hverdagsscene, der føles lidt større end den er.

Planløsningen er skabt med omtanke. Hver kvadratmeter er begavet udnyttet, og hjemmet balancerer funktion og komfort med en sjælden præcision. Værelsesafdelingen rummer tre værelser og eget badeværelse, mens soveværelset har sin egen private afdeling med bad. Her sørger tagets udhæng for at dæmpe sol og varme og skabe en mere tempereret atmosfære. I opholdsrummene er udhænget bevidst fravalgt for at lukke lyset helt ind og understrege forbindelsen til uderummet.

Det er en bolig, der ikke nødvendigvis forklares, den opleves. Og når man først har været her, er det svært ikke at sætte ord på den: En bolig, der føles… genial. Ikke fordi den prøver at være det, men fordi den er tænkt hele vejen igennem.

Her er komforten tænkt ind i detaljen med ovenlys, alkove, akustiklofter og gulve, gulvvarme, vinkøleskab, en stor garage samt en markant træterrasse mod syd og vest, hvor solen kan følges dagen igennem.

En bolig, du ikke bare ser. Men mærker.

Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her

Kontakt

KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?

Kurt Skafsgaard

Indehaver, ejendomsmægler MDE

Direkte: 6646 7860
ksk@and-living.dkForespørg fremvisning

Vi tror, du ville kunne lide...

Boligprisberegner

VIL DU VIDE, HVAD DIN BOLIG ER VÆRD?

Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.