Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.
Nyhed | Sdr Villavej 6, Vejle
FUNKISARKITEKTUR MED PANORAMA PÅ SØNDERMARKENS MEST EFTERTRAGTEDE VEJ
Højt hævet over byen og midt i et af Vejles mest eftertragtede kvarterer her udfolder dette Bertel Nielsen-tegnede funkis townhouse sig som en arkitektonisk fortælling om lys, udsigt og kompromisløs æstetik. Her bor man med en særlig puls omkring sig, hvor byens restauranter ligger i gåafstand, og hvor udsigten fra Møllen og hen over byens tage med Uhrhøj i horisonten sætter scenen for hverdagen. En beliggenhed, der i al sin enkelhed føles helt særlig.
Boligen strækker sig over 186 etagemeter og præsenterer sig med klassiske kvalitetsmaterialer som mahognivinduer og kobbertagrender, der elegant understreger husets arkitektoniske ophav. Øverste fulde plan byder velkommen i entréen, hvorfra der er adgang til badeværelse samt et stort soveværelse. Herfra åbner hjemmet sig i ét sammenhængende opholdsrum, hvor køkken, alrum og stue smelter sammen i en helstøbt helhed. Lyset strømmer ind fra tre verdenshjørner, og rummet indrammer både udsigten mod byen i nord og den lukkede, solrige have mod syd – en sjælden kombination af privatliv og panorama. I stuen, ud mod haven, er der desuden skabt en afskærmet krog, hvor man i ro og mag kan trække sig tilbage og nyde udsigten til haven, møllen og det åbne panorama.
Underetagen har egen indgang og fremstår som en særdeles anvendelig og veludført etage med gulvvarme i næsten hele arealet. Her findes en mindre entré samt tre disponible rum, som i dag anvendes som værelser og kontor – en fleksibel indretning, der åbner for mange muligheder, om end anvendelsen ikke er godkendt til beboelse. Etagen understøtter boligens samlede funktionalitet og giver plads til både hverdag og hobby i en kvalitet, der sjældent ses.
Få skridt fra boligen åbner naturen sig som en integreret del af hverdagen. Blot 50 meter herfra ligger Tyrelodspynten et af områdets mest markante udsigtspunkter hvor panoramaet over Bølgen og byen udfolder sig i fuld skala. Herfra leder stisystemer videre gennem den omkringliggende skov mod Mølholmsdammen, et særdeles eftertragtet område, forbundet via de karakteristiske trapper gennem Sønderskovens kuperede terræn. Skoven anvendes flittigt til både løb og mountainbike og rummer samtidig en stor naturlegeplads som et grønt åndehul, der opleves som en naturlig forlængelse af boligen.
Her får du en bolig, hvor arkitektur, beliggenhed og udsigt smelter sammen i en sjælden helhed og hvor kombinationen af privatliv, smukke arkitektoniske omgivelser, nærhed til skov og by skaber en ramme om hverdagen, der føles lige så gennemtænkt, som den er inspirerende.
Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her
Kontakt
KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?
Kurt Skafsgaard
Indehaver, ejendomsmægler MDE