TILBAGE
TIL TOP

BYHUS VED VANDET – 179 ETAGEMETER

Du mærker det med det samme. Her er ro og du er tæt ved stranden. Dette nyistandsatte byhus i tre etager ligger i anden række fra stranden og giver dig følelsen af ferie i helårsanvendelige rammer. Her kan du starte morgenen med en dukkert i havet, hvorefter du skyller saltet af under udendørsbruseren i den lukkede gårdhave. Fra køkkenet kigger du ud mod vandet, mens du sipper morgenkaffen, og på den store tagterrasse venter en panoramaudsigt, der er helt uden sidestykke. Velkommen til en bolig, der overrasker, imponerer og er fyldt med muligheder.

Kom med indenfor i den moderne ejendom, og mærk den behagelige og afslappede atmosfære, der kendetegner hjemmet. Her mødes klassisk funkisarkitektur med nutidige tiltag, og i forbindelse med den gennemgribende ombygning i 2021 blev både første sal og de øvrige ændringer udført som en arkitekttegnet løsning gennem Arkitet C, Fredericia v/ Christian Jochumsen. Hver en detalje er gennemført, materialerne er valgt med omhu, og selv underetagen og garagen er udnyttet således, at den oplevede plads svarer til hele 208 kvadratmeter. Der er næsten ingen grænser for indretningsmulighederne i underetagen, som har egen indgang og et badeværelse foruden et vaskerum og to disponible rum.

Ovenpå nyder du dagligdagen og samværet med familie og venner i køkken-alrummet, der flyder sammen med det anseelige terrassemiljø udenfor. Det åbne miljø er spækket med lys og luftige rumfornemmelser, og selve køkkenet danner en eksklusiv ramme om madlavningen.

På samme etage findes to gode værelser og et gæstetoilet, mens du på førstesalen kan indtage en soveværelsessuite med eget badeværelse. Der er også en stue med terrasseudgang, og det er herude, at du taber kæben over udsigten, ligesom du kan nyde sollyset fra samtlige vinkler. Udeområderne, der også inkluderer et lukket gårdmiljø, er i det hele taget en livsnyder værdig, og du vil elske at bruge sommerdagene på egen matrikel.

Det er svært ikke at drage paralleller til stemningen i Tisvildeleje, når man færdes på grunden såvel som i nærområdet. Som udsigten vidner om, kan du gå til vandet og stranden på et øjeblik og således køle ned om sommeren eller dyrke en tilværelse som vinterbader. Samtidig når du alle byens bekvemmeligheder i Fredericia bymidte til fods, og også de naturskønne fornemmelser og historiske vartegn på Volden er et udflugtsmål i sig selv.

Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her

Kontakt

KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?

Kurt Skafsgaard

Indehaver, ejendomsmægler MDE

Direkte: 6646 7860
ksk@and-living.dkForespørg fremvisning

Vi tror, du ville kunne lide...

Boligprisberegner

VIL DU VIDE, HVAD DIN BOLIG ER VÆRD?

Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.