TILBAGE
TIL TOP

UTOPIA CENTRALT I VEJLE

Fra vejen synes ejendommen ikke af meget andet end et klassisk byggeri langs en handelsgade med forretninger og kontorlokaler i stueplan samt lejligheder på de øvre etager. Du bliver dog lettere overrasket, når først du kommer indenfor og går på opdagelse i denne penthouselejlighed, som udfolder sig på øverste etage. Her venter nemlig et moderniseret hjem med et smagfuldt udtryk, masser af lys og lækre detaljer – og det hele er endevendt så sent som i 2022.

Der er etableret gulvvarme, og kvistene, taget, køkkenet, badeværelset samt vinduerne, som er lydisolerede mod Nørrebrogade, er alt sammen nyt. Indretningen har et ufravigeligt fokus på det store køkken, hvor stilrene elementer foruden ovenlysvinduer danner rammen om madlavning og sociale stunder. Mellem højskabene har du en kogeniche, ovnen er placeret i ergonomisk højde, og et barområde inviterer gæsterne til at tage plads med et glas vin, mens du lægger sidste hånd på anretningerne. I sommermånederne vil du naturligt trække selskabet med ud på tagterrassen, som er en direkte forlængelse af køkkenet, mens de koldere måneder kræver bespisning inden døre. Det bliver dog ikke til gene – tværtimod – for stuearealet er mindst lige så indbydende. Fritlagte spær, en biopejs og en bred kvist med glas i siderne er med til at understrege, hvordan de oprindelige detaljer er bibeholdt og optræder i harmoni med en moderne byggeskik.

Stuen overgår til en fordelingsgang, hvorfra du når et bryggers, et flot badeværelse og to rummelige værelser, der begge har indbyggede skabsløsninger.

Selvom du har fået et smugkig på tagterrassen, er du nødt til at vende tilbage hertil for virkelig at mærke det skønne uderum til fulde. Pladsen er god, og solen skinner mange timer om dagen. Desuden vender den fine oase mod baggården, så der er ganske stille samt en dejlig udsigt over skoven. Der er plads til to biler i gården, inklusiv din egen garage, så venner og familie trygt kan komme forbi uden at bekymre sig om parkering.

Du bosætter dig centralt i Vejle med gåafstand til midtbyens hyggelige spisesteder, forretninger og byrum foruden havnen, Dyrehaven og let adgang til E45.

Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her

Kontakt

KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?

Kurt Skafsgaard

Indehaver, ejendomsmægler MDE

Direkte: 6646 7860
ksk@and-living.dkForespørg fremvisning

Vi tror, du ville kunne lide...

Boligprisberegner

VIL DU VIDE, HVAD DIN BOLIG ER VÆRD?

Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.