Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.
Gl Jellingvej 8D, Vejle
EGOISTBOLIG MED PRIVAT OASE MIDT I VEJLE
Bag facaderne gemmer sig indimellem boliger, der overrasker ved at vende ryggen til byens larm og i stedet dyrke stilheden. Denne ejerlejlighed er netop sådan en. Skønt den har status af lejlighed, er oplevelsen snarere, at der er tale om et tilbagetrukket baghus, der kombinerer privatlivet fra en villa med en yderst central placering i Vejle. Det er en bolig med karakter, fede detaljer og en gennemført æstetik fra yderst til inderst. Ganske enkelt en sublim egoistbolig.
Hjemmets naturlige omdrejningspunkt er det store leverum, hvor loftshøjden og lysindfaldet definerer oplevelsen. De mange ovenlysvinduer og glaspartier fra gulv til loft sikrer et gennemstrømmende lys, der giver rummet liv året rundt. Her er plads til at indrette sig med store armbevægelser, og materialevalget understøtter en varm stemning, der føles både eksklusiv og hjemlig. Det åbne køkken fungerer som en integreret del af rummet, hvilket gør det nemt at være social under madlavningen.
Udelivet har usædvanligt gode vilkår på den store terrasse, der arealmæssigt næsten matcher selve boligen. Den fungerer som en ugeneret gårdhave, hvor beplantningen om sommeren skaber en grøn ramme, der får jer til at glemme byens beton. Nuværende ejer har indrettet sig med både en wellness-afdeling med spa og bruser samt et udekøkken, så madlavningen kan flyttes udenfor i de varme måneder.
Selvom I befinder jer midt i byens puls med kort afstand til både indkøb, restauranter og kulturliv, mærker I det ikke, når I er hjemme. Ejendommen ligger tilbagetrukket fra vejen, hvilket skaber en særlig rolig atmosfære. I får her det bedste fra to verdener: byens liv lige uden for porten og fuldstændig fred, så snart I træder ind i gården. Uhre Skov begynder desuden få hundrede meter herfra.
Som en særlig detalje har I jeres egen private kælder på 20 m2 med et unikt vinrum, så gode årgange er i sikre hænder, og i stueplan finder I soveværelset, der rummer et stort walk-in-closet, hvor der for øjeblikket også er en integreret kontorplads. En trappe fører op til førstesalen, der udgør et lyst og fleksibelt rum. Det markante ovenlysvindue gør det oplagt som atelier eller hjemmekontor, og herfra kan I træde direkte ud og kigge over byens tage.
Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her
Kontakt
KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?
Kurt Skafsgaard
Indehaver, ejendomsmægler MDE