TILBAGE
TIL TOP

Åbent hus - Lørdag D. 25.04 kl. 11:00 - 11:30

Velkommen til Strandrosevej 14
Her venter en lille oase af sommerlykke – et stråtækt fristed i fredelige Nyrup, hvor tiden går lidt langsommere, hverdagens travlhed synes langt væk, og hvor husets sjæl og varme giver plads til hele familien.

Huset byder på 102 m² fordelt på to plan. Allerede fra entréen fornemmer man stemningen – med trappen, der fører op til førstesalen, hvor to lyse og rummelige værelser giver ro til både børn og gæster. Den hyggelige kvist byder på et glimt af havet og udsigt til den lukkede, grønne have, mens reposen er praktisk udnyttet med skabe.

I stueplan finder du husets naturlige samlingspunkt: opholdsstuen i åben forbindelse med køkkenet. Her er der plads til samvær, hygge og lange aftener med familie og venner. Fra fordelingsgangen er der adgang til yderligere to værelser, et badeværelse samt et mindre bryggers med udgang til haven. Husets sjæl mærkes overalt – de synlige bjælker understreger den klassiske sommerhuscharme og binder stilen smukt sammen.

Udenfor finder du en stor og hyggelig have på 2.747 m², naturligt afskærmet af beplantning. Her kan du nyde privatlivet, lytte til havets sagte brusen – eller gå en stille tur ad den lille sti, der snor sig gennem det grønne som en indianersti og giver haven sin helt særlige charme. Få hundrede meter fra huset ligger Nyrup Bugt, hvor badebroen, den fredede strandeng og den uendelige horisont indbyder til sommerdage i vandkanten.

Til ejendommen hører et garage/udhus på 30 m², opført i samme stil som huset. Her er god plads til kanoer, padelboards, sommerhuscykler eller måske et kreativt værksted.
Beliggenheden er ganske unik: omgivet af natur og tæt på Klintebjergs stejle stier og storslåede udsigter, men samtidig kun en kort cykeltur fra Nykøbing. Her venter hyggelige caféer, gode restauranter, butikker og et rigt kulturliv.

Strandrosevej 14 er mere end et fritidshus. Det er et fristed, hvor hverdagen føles langt væk, og hvor minderne om sol, strand og samvær får lov til at gro.

Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her

Kontakt

KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?

Lene Høj

Indehaver, Ejendomsmægler MDE

Direkte: 5056 9600   |   Mobil: 50569600
lh@and-living.dkForespørg fremvisning

Vi tror, du ville kunne lide...

Boligprisberegner

VIL DU VIDE, HVAD DIN BOLIG ER VÆRD?

Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.