TILBAGE
TIL TOP

Solgt  |  Holstensvejen 20, Hørve

HØJT TIL HIMLEN

Hvis det er plads, muligheder og naturskønne omgivelser, I er på udkig efter i jeres næste hjem, så er denne imponerende og tiltalende ejendom lidt uden for Hørve et oplagt bud. Herfra er der kort afstand til forfriskende dukkerter i havet, og til alle sider er I omgivet af skov og åbne vidder. Selve ejendommen er løbende istandsat gennem samtlige af de 32 år, nuværende ejer har haft hjemmet i sin besiddelse – her er eksempelvis taget skiftet for cirka 14 år siden.
Bierne summer i haven, og markerne omkring jer giver en fornemmelse af ro og frihed. Beliggenheden kombinerer det naturskønne med praktisk nærhed – inden for fem kilometer finder I skole, daginstitutioner, indkøb, sportsfaciliteter og togforbindelser.
Naturen trækker sig helt ind på grunden, hvor gamle træer deler haven op i små, hyggelige kroge. Her er der plads til både leg og afslapning, og de snoede stier giver mulighed for små hverdagsoplevelser. Børnene kan bruge timevis på trampolinen eller gyngen, og når dagen går på hæld, samles I til aftensmad under åben himmel. Derudover får I et godt værksted, en stor garage og fine muligheder for dyrehold.
Kom med indenfor, hvor den smukke ejendom fortsætter med at gøre et godt indtryk. Nærmest garagen er der en oplagt mulighed for at drive liberalt erhverv, for her er der etableret et kontor, et køkken, et toilet og et disponibelt rum.
De øvrige kvadratmeter fordeler sig over et køkken i åben forbindelse med stuen, to badeværelser, tre værelser, to walk-in-closets og en møblerbar repos, der kan indrettes helt efter jeres behov. Endelig er der over garagen en jagtstue/gildesal, der tilgås via en altan, og som kan bruges til større sammenkomster, eller hvad I nu står og mangler plads til.
Kort fortalt er dette en ejendom med en kæmpe grund, mange beboelige kvadratmeter, en naturskøn placering og ikke mindst et hav af muligheder.

Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her

Vi tror, du ville kunne lide...

Boligprisberegner

VIL DU VIDE, HVAD DIN BOLIG ER VÆRD?

Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.