Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.
Nyhed | Kløvermarken 1, Vodskov
Murermestervilla med charme, plads og muligheder
Åbent hus - Søndag D. 17.05 kl. 10:00 - 16:00 Husk tilmelding
Velkommen til Kløvermarken i Vodskov – en smuk og yderst velholdt murermestervilla fra 1953, hvor charme, kvalitet og klassiske detaljer går hånd i hånd med moderne komfort og løbende forbedringer. Her får I en bolig, der gennem de sidste 25 år er blevet passet og plejet med stor omhu, hvilket tydeligt mærkes fra første øjeblik. Resultatet er et indflytningsklart hjem med en helt særlig atmosfære, hvor sjæl og funktionalitet smelter naturligt sammen.
Villaen rummer hele 196 etagemeter samt yderligere 87 m² høj og anvendelig kælder, hvilket giver masser af plads til både familieliv, hobbyer og sociale sammenkomster. Gennem årene har nuværende ejere foretaget omfattende renoveringer og forbedringer, herunder udskiftning af tag og vinduer samt omfugning af ejendommen – alt sammen med respekt for husets oprindelige stil og karakter.
Boligen fremstår yderst harmonisk med flotte lysindfald, hyggelige opholdsrum og en planløsning, der fungerer perfekt til den moderne familie. Særligt værd at fremhæve er de integrerede udhuse, som gennem tiden har været en naturlig del af boligen, men som nu er omdannet til et stort og praktisk bryggers samt et ekstra multirum/værelse med gulvvarme. En løsning der både tilfører boligen ekstra anvendelige kvadratmeter og skaber fleksible rammer til den moderne families behov – hvad enten det ønskes som hobbyrum, teenageafdeling, hjemmekontor eller ekstra værelse.
Under huset venter en høj og tør kælder med flere disponible rum og masser af anvendelsesmuligheder. Det ene rum har gennem tiden fungeret som festsal og danner perfekte rammer for både større sammenkomster, hobbyaktiviteter eller måske det fremtidige aktivitetsrum.
Beliggenheden på Kløvermarken fuldender helheden. Her bor I i et roligt og attraktivt område i Vodskov med kort gåafstand til skole, indkøb, daginstitutioner og hverdagens øvrige nødvendigheder. Samtidig er naturen helt tæt på med de naturskønne Hammer Bakker lige i baghaven, hvor skov, kuperede stier og flotte naturområder inviterer til både gå-, løbe- og cykelture året rundt.
Vodskov byder desuden på et aktivt lokalmiljø med både fitnesscenter, kulturtilbud og sportscenter, hvilket gør området særligt attraktivt for både børnefamilier og dem, der ønsker en aktiv hverdag tæt på naturen. Aalborg nås desuden hurtigt, så I får den perfekte kombination af ro, natur og nem adgang til byen.
En klassisk murermestervilla med sjæl, charme og en sjældent set vedligeholdelsesstandard – klar til nye ejere, der ønsker et hjem med historie, varme og masser af muligheder.
Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her
Kontakt
KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?
Mark Andersen
Indehaver, Vurderingskonsulent for Totalkredit
ma@and-living.dkForespørg fremvisning