Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.
Solgt | Blomstermarken 63, Herning
KVALITETSVILLA PÅ EN AF BEBYGGELSENS BEDSTE SPOTS
Start dit næste kapitel med manér i denne moderne funkisvilla fra 2020, der repræsenterer noget af det bedste inden for moderne byggestil. 140 m² venter indendøre, hvor gennemgående gulvvarme, Troldtekt-lofter og andre komfortable finesser slår tonen an, mens det ydre udtryk imponerer med mørke murstensfacader, sort zink og tagpap. Gældende fra inderst til yderst er det minimale vedligehold, som boligen kræver - Velkommen til Blomstermarken 63.
Efter at have parkeret i den integrerede carport med ladestander og integreret redskabsrum, træder du direkte ind i entréen. Allerede her vil du bemærke den veludnyttede planløsning, hvor fordelingsgangen med ovenlysvindue leder til det funktionelle bryggers og to børneværelser med et badeværelse mellem sig. Det særskilte forældreafsnit har eget walk-in-closet foruden et privat badeværelse, og begge badeværelser er rummelige med inventar fra HTH. Sidstnævnte går igen i det store køkken-alrum, hvor elementerne toppes af lækre bordplader samt hårde hvidevarer fra Siemens og Neff. I åben forbindelse med køkkenet udfolder stuen sig, og hele samlingspunktet i hjemmet er beriget af rigelige mængder naturligt lys.
Husets placering på den 442 m² store grund kunne ikke være bedre. Du får nemlig en baghave, der mest af alt minder om en ugeneret oase. Fra den syd- og vestvendte fliseterrasse er der udsyn til det åbne marklandskab, hvor der på daglig basis strejfer råvildt, harer og mere til. En markise tilbyder svalende skygge, hvis solen bliver for skarp, og der er også sørget for et praktisk skur til ekstra opbevaring. På modsatte side af ejendommen er der carport, indkørsel og et græsstykke, og så har børnene desuden rig mulighed for at teste løbehjul og cykler af på vejen, hvor kun jer selv og naboerne færdes.
Find hjem i Snejbjerg, hvor trygge stisystemer fører direkte til Fiskesøen, som nærmest ligger i baghaven, og sikrer et rekreativt område til løbe- og gåture. Derudover er det nemt for børnefamilien at komme frem til alt fra skole og daginstitution til idrætsanlæg og indkøbsmuligheder, hvilket alt sammen ligger inden for en radius af tre kilometer.
Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her