TILBAGE
TIL TOP

GENNEMFØRT LIEBHAVERI MED HAVKIG VED A.P. MØLLER GRUNDEN

Åbent hus - Søndag D. 06.09 kl. 10:00 - 16:00

På en lukket vej lige ved A.P. Møller grunden gemmer der sig en helt særlig sommerhusejendom, hvor beliggenhed, arkitektur og sommerhusstemning går op i en højere enhed. Sommerhuset er løbende og omfattende renoveret siden 2018 med stor respekt for husets oprindelige detaljer og udtryk. I 2021 blev ejendommen desuden udvidet med en tilbygning, og resultatet er i dag en helstøbt ejendom på 119 kvm., hvor materialevalg, æstetik og funktionalitet er tænkt sammen – uden at den autentiske og hyggelige sommerhusstemning er gået tabt.

Gennem årene er der foretaget en lang række forbedringer. Blandt andet blev huset i 2021 udvidet med det store køkken-alrum, ligesom der er etableret nyt køkken, og størstedelen af vinduerne er udskiftet – herunder de markante foldedøre. Hertil kommer nyt tag, ny beklædning af huset samt træterrasser på begge sider af ejendommen. Også haven er blevet nænsomt anlagt og fremstår i dag med mange fine planter, varieret beplantning og flere hyggelige miljøer, der understreger følelsen af en privat oase.

Husets hjerte er det skønne køkken-alrum, hvor store foldedøre kan åbnes op på begge sider. Mod den ene side trækkes den frodige have helt ind i rummet, mens blikket på den anden side søger mod havet. Sammen med de store vinduespartier skabes en fantastisk forbindelse mellem inde og ude og et helt særligt lys gennem huset. Indretningen byder ydermere på tre gode soveværelser samt et badeværelse med lyse klinker. Sammen med det store køkken-alrum får man en velfungerende planløsning med god plads til både familie og gæster.

Udenfor venter en 1.781 kvm. stor og ugeneret grund, der bedst kan beskrives som en lille oase. Her er fred, privatliv og masser af stemning – alt sammen på en beliggenhed, der er svær ikke at forelske sig i. Området omkring A.P. Møller grunden indbyder til gåture og hyggelige stunder i de naturskønne omgivelser. Her hersker en helt særlig ro, hvor fuglelivet og naturens egne lyde sætter stemningen, og samtidig ligger stranden i kort afstand fra huset. Det er en beliggenhed, hvor både havet og naturen bliver en naturlig del af sommerhuslivet.

En sjældent gennemført liebhaverejendom med havkig, en fantastisk have og en eftertragtet placering på en lukket vej ved A.P. Møller grunden

Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her

Kontakt

KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?

Michael Padek Rasmussen

Indehaver

Direkte: 4418 1000   |   Mobil: 44181000
mr@and-living.dkForespørg fremvisning

Vi tror, du ville kunne lide...

Boligprisberegner

VIL DU VIDE, HVAD DIN BOLIG ER VÆRD?

Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.