Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.
Nyhed | Taurusvej 10, Vejby
ATTRAKTIV BELIGGENHED I VEJBY STRAND – 10 MINUTTERS GANG TIL STRANDEN
Åbent hus - Søndag D. 30.08 kl. 10:00 - 16:00 Husk tilmelding
Her træder I ind i et sommerhus, hvor arkitektur, komfort og klassisk sommerhusstemning går hånd i hånd. Den mørke træfacade står smukt mod den grønne beplantning, og med tegltag, gode isoleringsforhold og en gennemtænkt indretning får I et sommerhus, der er skabt til at blive brugt – også uden for de traditionelle sommermåneder.
Indenfor åbner huset sig med et stort og indbydende køkken-alrum og opholdsrum i ét. Her er der loft til kip, synlige konstruktioner og store vinduespartier, som trækker både lyset og de grønne omgivelser helt ind i boligen. Ovenlysvinduerne bidrager yderligere til det flotte lysindfald og kan åbnes automatisk, så der på varme sommerdage nemt kan skabes luft og gennemtræk. Planløsningen er både rummelig og funktionel. Sommerhuset byder på to gode værelser, en rummelig hems og en hyggelig alkove, som tilsammen giver rigtig gode muligheder for både familie og overnattende gæster. Hertil kommer hele to badeværelser – en kvalitet, der især mærkes, når huset er fyldt med familie og venner. Udelivet er en naturlig forlængelse af huset. Terrasserne skaber gode opholdsmuligheder omkring boligen, mens den grønne have giver plads til både leg, afslapning og lange sommerdage under åben himmel. Beplantningen omkring grunden bidrager samtidig til en dejlig privat og ugeneret atmosfære.
Beliggenheden er et af ejendommens helt store aktiver. Sommerhuset ligger fredeligt for enden af en lukket vej i et attraktivt område af Vejby Strand. For enden af vejen fortsætter en sti mod kysten, og på blot ca. 10 minutters gang når I frem til en af områdets bedste badestrande. Også Heatherhill ligger i gåafstand. Det smukke, lyngklædte naturområde indbyder til gåture og naturoplevelser året rundt, og i området finder I desuden populære Il Terrazzo, hvor der blandt andet serveres pizzaer og andre lækkerier. Den lokale SPAR-købmand, som holder åbent året rundt, kan ligeledes nås til fods.
Dette er kort sagt et sommerhus til jer, der ønsker en fredelig og attraktiv beliggenhed i Vejby Strand kombineret med god plads, høj komfort og mulighed for at nyde huset året rundt. Her er rammerne allerede på plads – I skal blot flytte ind og begynde at nyde sommerhuslivet.
Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her
Kontakt
KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?
Mia Nöhrlind Lehmann
Sagsbehandler
mnl@and-living.dkForespørg fremvisning