Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.
Nyhed | Klitgårdsvænget 11, Vejby
LIEBHAVERSOMMERHUS I 2. RÆKKE TIL VANDET – EN AF VEJBY STRANDS MEST EKSKLUSIVE BELIGGENHEDER
Nogle adresser skiller sig ud fra det øjeblik, man ankommer – og dette er én af dem. I hjertet af det eftertragtede Vejby Strand ligger dette eksklusive sommerhus fredeligt placeret på en lukket stikvej i 2. række til vandet. Omgivet af Heatherhills lyngklædte bakker, Hanebjerg Skov og Kattegat får I en sjælden kombination af total ugenerethed, storslået natur og en beliggenhed, der hører til blandt områdets absolut mest attraktive.
Fra adressen er der under 50 meter til den nyanlagte strandtrappe, som fører direkte ned til den brede sandstrand og det åbne Kattegat. Samtidig ligger Hanebjerg Skov og de ikoniske, lyngklædte bakker ved Heatherhill lige uden for døren. Her kan dagen begynde med en morgendukkert, fortsætte med en vandretur gennem det fredede landskab og slutte på terrassen, mens stilheden og naturen sætter dagsordenen. Det er svært at forestille sig en mere helstøbt sommerhusbeliggenhed.
Grunden på hele 1.494 m² er en sand oase. Den er smukt beplantet, helt ugeneret og skaber en følelse af at være langt væk fra alting. Her kan solen nydes i fred fra den store træterrasse, som er indrettet med udekøkken og flere hyggelige opholdsmiljøer. De store vinduespartier inviterer lyset indenfor og skaber en naturlig forbindelse mellem boligen og den grønne have, så naturen bliver en integreret del af oplevelsen året rundt.
Sommerhuset rummer hele 130 m² og er opført med et kompromisløst fokus på kvalitet, æstetik og håndværk. Planløsningen byder på tre gode soveværelser, to eksklusive badeværelser samt et imponerende køkken-alrum i åben forbindelse med opholdsstuen – et fantastisk leverum med plads til både den store familie og hyggelige sammenkomster. Materialevalget understreger husets eksklusive karakter. Smukke sildebensparketgulve, elegante snedkerløsninger og gennemførte detaljer skaber en atmosfære, hvor intet er overladt til tilfældighederne. Her er investeret i kvalitet hele vejen igennem, og resultatet er et sommerhus, der fremstår både tidløst, luksuriøst og indbydende.
Dette er en ejendom for den kræsne køber, som ønsker noget ganske særligt. En ægte liebhaverejendom, hvor den enestående beliggenhed, den totale ugenerethed og den høje kvalitet går op i en sjælden helhed. Her køber man ikke blot et sommerhus – man køber en livsstil på en af Vejby Strands absolut bedste adresser.
Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her
Kontakt
KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?
Mia Nöhrlind Lehmann
Sagsbehandler
mnl@and-living.dkForespørg fremvisning