Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.
Mågevej 5, Gilleleje
FLOT STAND OG FORTRÆFFELIG BELIGGENHED
Åbent hus - Søndag D. 26.04 kl. 10:00 - 16:00 Husk tilmelding
Midt i den skovbevoksede natur ved Smidstrup Strand ligger dette smukke fritidshus, som udgør et fristed med en atmosfære af ro og nærvær. Her falder du straks ind i naturens sagte tempo og udlever tilværelsen langt fra hverdagens hast med sandstrand og skov som gode naboer, du har lyst til at besøge hver eneste dag. Huset er opført i 1945 og nænsomt vedligeholdt gennem årene – solidt bygget og med en charmerende arkitektonisk udstråling, hvor patina og fornyelse er forenet. Ligeledes er grunden stor og ugeneret.
Ejendommen ligger på en lukket grusvej, hvor stilheden kun brydes af fuglesang og vinden i trækronerne. For enden af vejen er der adgang til en privat strand gennem foreningens strandlåge – en mindre, men betydningsfuld luksus, der gør det muligt at opleve kysten i fredelige rammer. Turen til stranden bliver et fast indslag, når du holder ferie her. En frisk morgendukkert, bare fødder i sandet eller en rolig aftentur, mens solen langsomt går ned over Kattegat. Det er præcis, hvad der venter dig. Smidstrup er kendt for sin afslappede feriestemning, og i nærområdet findes både indkøbsmuligheder og spisesteder. Gilleleje er også et oplagt udflugtsmål, og du kan nemt tage bussen dertil, omend en cykeltur under den blå sommerhimmel er svær at slå.
På adressen står huset klassisk, velholdt og indbydende med hvide facader, sorte detaljer, sprossevinduer og et rødt tegltag, som er fra 2021. Haven er frodig og ugeneret, indrammet af gamle træer og buske, som bidrager til følelsen af privatliv. De omkringliggende terrasser gør det nemt at følge solen dagen igennem, og i udestuen kan sommeraftenerne forlænges, mens duggen falder.
Indenfor fornemmer du den fredfyldte og romantiske atmosfære, der præger boligen, hvor et væld af vinduer lukker naturen ind i samtlige rum. Efterhånden som dagslyset skifter karakter i løbet af dagen, gør stemningen i huset det også. Køkkenet ligger centralt med rumforløb til stuen, hvor du byder gæster til middag og bare slapper af. Her beriges stemningen betydeligt af brændeovnen på kølige dage. Endelig kan du se frem til at indrette tre rummelige værelser, et badeværelse med bruseniche og en stor hems på førstesalen. Praktisk er det også, at kælderen rummer et viktualierum.
Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her
Kontakt
KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?
Michael Padek Rasmussen
Indehaver
mr@and-living.dkForespørg fremvisning