Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.
Solgt | Lindehøjen 3, Vejby
ELEGANT OG MEGET HYGGELIGT
I Vejby Strand, i hjertet af det nordsjællandske sommerland, ligger dette formidable sommerhus, hvor en attraktiv beliggenhed tæt på strand og smuk natur optræder i tandem med et overordentligt charmerende sommerhus. Stedet byder på et væld af fine detaljer og en særegen æstetik, hvor I både ude og inde vil finde jer godt til rette fra allerførste færd. Husets velkomponerede indretning med blandt andet to store opholdsrum hænger nærmest sømløst sammen med den solrige have. Velkommen til.
I får ferieadresse på en stille vej i et roligt sommerhuskvarter. Her kommer kun jer og de øvrige beboere, og fra jeres fremtidige base i ferier og på weekendture er der masser at opleve i det spændende lokalområde. Først og fremmest er der naturligvis den fantastiske strand, hvor både vandhunde og legebørn i alle aldre vil finde forholdene ganske fortræffelige, men også arealerne ved Heatherhill er i den grad værd at bemærke for deres sjældne skønhed. I badebyerne langs kysten er der hele sommeren igennem masser af aktiviteter at deltage i samt kulturoplevelser i topklasse, og hvad angår det mere praktiske, kan I foretage indkøb hos den lokale købmand.
Det er et klassisk udseende, sommerhuset fremstår med allerede udefra. Den sortmalede facade ledsages af hvide detaljer ved vinduerne. Som I træder inden døre, mødes I af de to anseelige opholdsrum, der udgør boligens midtpunkt. I køkken-alrummet er loftet ført til kip, og der er foruden det fine, funktionelle køkken også masser af plads til spisebordet. Ind ad vinduerne modtages et rigt lysindfald, og det er præcis samme henrivende fænomen, der slår tonen an i den tilstødende stue. Det resterende af boligen er allokeret til tre værelser og et godt badeværelse.
Haven er anlagt, så den på en og samme tid er en fornøjelse at opholde sig i og utroligt nem at passe. Der er terrasser både med og uden overdækning, så I kan altid finde et passende sted at slå jer ned, og på plænen er der selvfølgelig også plads til boldspil og fangeleg. Slutteligt ses på matriklen en garage på 40 kvadratmeter samt et udhus med indlagt el, der kan bruges til ophold.
Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her