TILBAGE
TIL TOP

Nyhed  |  Helga Pedersens Gade 55, 9. tv., Aarhus C

EN UDSIGT, DER ALDRIG GÅR AF MODE

Åbent hus - Søndag D. 15.11 kl. 11:00 - 12:00

Der findes boliger, hvor blikket helt naturligt søger mod horisonten. Hvor vandet bliver en del af indretningen, lyset får lov til at fylde rummene, og roen mærkes, allerede når man træder indenfor.

I Kanalhuset i Lighthouse på Aarhus Ø finder man denne indbydende lejlighed på 112 m², hvor en betagende udsigt over Aarhus Bugt danner den røde tråd gennem boligen. Her forenes moderne arkitektur med en personlig indretning, der tilfører hjemmet varme, karakter og en særlig ro.

Lejlighedens planløsning er gennemtænkt med to gode værelser, begge med integreret garderobe, samt et åbent køkkenalrum, hvor hverdagens små øjeblikke og de lange middage får de bedste rammer. Køkkenet fra Designa er en del af den serie, der blev udviklet specifikt til Lighthouse i 2022, og fremstår med et eksklusivt og tidløst udtryk. Den specialdesignede køkkenø med integreret vinkøleskab og siddepladser bliver et naturligt samlingspunkt – et sted, hvor madlavning, samtaler og hyggelige middage smelter sammen.

I forlængelse af køkkenøen åbner stuen sig med et smukt vue mod Risskov og vandet. Her er der plads til at sænke tempoet og lade blikket vandre, mens det naturlige lys understreger boligens rolige atmosfære. De personlige indretningsvalg skaber en fin balance mellem byggeriets moderne linjer og følelsen af et hjem, der er levet i og indrettet med omtanke.

Fra stuen træder man direkte ud på den skønne terrasse, hvor Aarhus Bugt folder sig ud lige foran én. Her kan morgenkaffen nydes med vandet som nærmeste nabo, mens de skiftende årstider og lyset over bugten skaber et levende panorama, der aldrig bliver det samme.

Badeværelset er ligeledes fra Designa og indgår i den særlige serie, der blev skabt til Lighthouse. Det stilrene materialevalg viderefører boligens gennemgående æstetik og fuldender helheden.

Som en ekstra dimension til hverdagen tilbyder ejerforeningen adgang til sauna og fællesfaciliteter, ligesom der er mulighed for at leje gæsteværelser til overnattende familie og venner. Derudover er der mulighed for tilkøb af parkeringsplads.

Og lige uden for døren venter Aarhus Ø med sine hyggelige caféer, restauranter og maritime stemning omkring de ikoniske Badehusene. Her bor man midt i et levende bymiljø, hvor vandet altid er tæt på, og hvor Aarhus viser sig fra en af sine mest stemningsfulde sider.

En bolig til dig, der ønsker mere end blot en adresse - og som drømmer om at lade udsigten blive en naturlig del af hverdagen.

Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her

Kontakt

KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?

Simon Sejr Jensen

Salg og vurdering

Direkte: 6646 7997
ssj@and-living.dkForespørg fremvisning

Vi tror, du ville kunne lide...

Boligprisberegner

VIL DU VIDE, HVAD DIN BOLIG ER VÆRD?

Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.