TILBAGE
TIL TOP

SKØN FAMILIEVILLA I SKÆRING

På en god og central adresse i Skæring ligger denne fortrinlige villa, der på fornemmeste vis forener gennemtænkt funktionalitet med et enestående lysindfald og en helt særlig fornemmelse af ro. Planløsningen er veltilrettelagt med store, indbydende opholdsrum og tre regulære værelser, mens den dejlige, solrige have i den lune sæson byder ind med fantastiske solforhold. Læg hertil en stilsikker arkitektur og en perlerække af istandsættelser, og resultatet er en bolig, der er perfekt til familielivet.

Hjemmets ubestridte hjerterum er den rummelige stue. Her strømmer lyset uhindret ind gennem de brede glaspartier og skaber en indbydende atmosfære med rigelig plads til både en spiseafdeling og et komfortabelt opholdsmiljø. Brændeovnen er en medvirkende faktor i at skabe den hyggelige atmosfære, og man kan også lægge mærke til fine detaljer såsom radiatorskjulere. Store skydedøre udvisker på elegant vis grænsen mellem ude og inde og sikrer en flydende overgang til haven. I forlængelse af stuen råder man over et alrum med loft til kip og et raffineret akustikpanel, og i det tilstødende køkken er den stringente æstetik videreført i form af skabselementer med hvide fronter uden greb. Ved køkkenet er der både et bryggers og et viktualierum, mens det resterende af kvadratmeterne er udnyttet til de tre værelser og et nydeligt badeværelse. Gennemgående for ejendommen er de nye vinduer, som bidrager til et moderne og energieffektivt udtryk, og præcis det samme gælder for de nylagte gulve, som findes i næsten hele hjemmet.

Den store træterrasse, der blev anlagt i 2025, danner et formidabelt fundament for sommerens afslappende stunder, mens haven indbyder til leg med rigelig plads til børnefamiliens aktiviteter. På grunden findes ligeledes et nyt og isoleret skur på hele 28 kvadratmeter, der åbner op for et væld af anvendelsesmuligheder. Alt dette udfolder sig på en rolig, familievenlig beliggenhed med kort og tryg gåafstand til både skole, pasningstilbud og dagligvareindkøb, ligesom det er værd at bide mærke i, at lokalområdet er velforsynet med alt fra idrætsfaciliteter og grønne områder til offentlig transport. Aarhus når man tilsvarende på ku 20 minutter i bil.

Gavmilde lysindfald, et dejligt lokalmiljø og en særlig ro er bare noget af alt dét, som man kan se frem til på Munkeparken 6 i Skæring.

Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her

Kontakt

KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?

Thomas Bo Jensen

Indehaver & Ejendomsmægler MDE

Direkte: 6646 7996
tj@and-living.dkForespørg fremvisning

Vi tror, du ville kunne lide...

Boligprisberegner

VIL DU VIDE, HVAD DIN BOLIG ER VÆRD?

Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.