Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.
Nyhed | Havlundsvej 3, Egå
EKSTRAORDINÆR STOR UDSIGTSGRUND VED SKÆRING STRAND
Glæd jer til at realisere drømmen om en nyopført bolig på en suveræn adresse i Skæring, når I overtager denne prægtige og anseelige grund på 1.140 kvm. Matriklen er placeret højt i landskabet næsten for enden af vejen, hvorfor I får en eminent kombination af nærhed og kig til vandet samt rolige omgivelser uden gennemkørende trafik. I skrivende stund står et fritidshus fra 1970 opført på grunden, men det er et splinternyt, skræddersyet hjem, der for fremtiden skal trone på adressen.
Grunden ligger som sagt højt i terrænet og er omgivet af høje, gamle træer, der skaber komplet private rammer og sikrer mod nysgerrige blikke. Det opvoksede planteliv giver mulighed for at skabe et væld af hyggelige kroge til afslapning og udeliv og på den måde bibeholde naturen helt tæt på hjemmet. Det er dog helt på sin plads at få tyndet ud i bevoksningen og således frigive endnu mere af den dragende udsigt over den glitrende havoverflade ude i horisonten, ligesom der ved trimning bliver gjort plads til at skabe et anseeligt terrassemiljø og meget andet. Mulighederne er med andre ord mange, og den store grund fremstår som et rent lærred, der bare venter på jeres forestillinger om den ideelle bolig.
Til de velanlagte udearealer skal der høre et hjem, som afspejler jeres arkitektoniske visioner og detaljeorienterede smag. Det er jævnfør lokalplan 1108 tilladt at bygge nyt, hvorfor I ikke behøver at tage hensyn til det gamle fritidshus på grunden, men i stedet kan opføre jeres kommende hjem netop dér, hvor I finder det mest passende. Med en bebyggelsesprocent på 25, har i altså muligheden for at skabe et drømmehjem netop her. Værd at nævne er også at der netop er blevet ilagt fjernvarme i vejen hvis man ønsker at tilslutte sig dette.
For at runde herlighederne af, må vi dvæle lidt ved beliggenheden, som er i særklasse. Følger man vejen til ende, åbner landskabet sig mod stranden langs Kalø Vig – et fredfyldt sted med sand, siv og det åbne vand som nærmeste nabo. I modsatte retning af det blanke vandspejl har I Svinbo Skoven, og som supplement til den naturskønne kulisse er alt fra indkøbsmuligheder og idrætsfaciliteter til skole og daginstitutioner inden for to kilometers afstand. Endelig er der blot 20 minutters kørsel til Smilets By.
Ambitiøse boligdrømme med strand og vand som bagtæppe udgør den perfekte ramme om livet her på Havlundsvej 3.
Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her
Kontakt
KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?
Thomas Bo Jensen
Indehaver & Ejendomsmægler MDE