Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.
Nyhed | Byvangen 10, Mørke
ARKITEKTTEGNET STORVILLA 30 MINUTTER FRA AARHUS
På en stille, blind vej i Mørke står en arkitekttegnet villa, hvis dynamiske formgivning og gennemgående naturmaterialer får det til at smelte sammen med den omkringliggende natur. Her venter jer et hjem, der ånder af overskud, som er skabt til at rumme familielivet i en fleksibel og dynamisk ramme. Udenfor nyder I tilværelsen i den frodige have, der glider over i åbne enge og bugtende marker mod syd, mens praktiske fornødenheder og byliv er udfoldet i gåafstand fra hjemmet.
Boligen er udført med blik for Mørke Bakkers bløde kurver og stod færdigt i 2020. Den udvendige træbeklædning falder ind i omgivelserne, og de vedligeholdelsesfrie materialer omfatter også solide aluminiumsvinduer. Indenfor vil I opleve en arkitektur, der leger med rumfornemmelsen. Her ses forskudte niveauer, markante lofthøjder, fritlagte bjælker og indbyggede detaljer som bænke og alkover. Fyrretræ er videreført fra facaderne til gulve og inventar inden døre, og fornemmelsen af at være i ét med naturen fuldendes af vældige glaspartier, der lukket lyset ind og løfter sløret for den naturskønne udsigt.
Køkken-alrummet fungerer som et samlingspunkt i huset, hvor glasskydedøre forbinder inde- og udemiljøer. Dagligstuen er i åben forbindelse, omend afgrænset af en halvmur og niveauforskydningen, og trævæggen med indbyggede reoler og siddepladser udgør et funktionelt møbel på tværs af de to opholdsrum.
Midt i huset er der et badeværelse til rådighed, og ydermere finder I et anseeligt badeværelse samt tre store værelser, heraf ét med walk-in-closet, i den sydvestlige fløj. Begiver jer ovenpå, møder I endnu en stue med tilhørende altan, hvor I lader blikket vandre langt ud over landskabet.
Udelivet får optimale vilkår på flere forskudte terrasser, hvor I altid kan fange solens stråler eller finde en svalende skyggekrog. Den frodige beplantning omfavner huset og udvisker grænsen mellem haven og den åbne natur på den anden side. Der medfølger et isoleret og opvarmet udhus, som I kan forme præcis efter jeres behov.
Endelig er der balance i beliggenheden, eftersom de naturskønne omgivelser er kombineret med familievenlige fornødenheder. Mørke Skole er bare få skridt fra hjemmet såvel som et rigt udvalg af idrætsfaciliteter, og med letbanen når I Aarhus på effektiv vis.
Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her
Kontakt
KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?
Thomas Bo Jensen
Indehaver & Ejendomsmægler MDE