Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.
Nyhed | Hedevangsvej 1, Egå
MODERNE FAMILIEVILLA PÅ VANDSIDEN I SKÆRING
Nu er der ikke langt fra drømmen om en nybygget kvalitetsvilla tæt på vandet, til drømmen bliver virkelighed, for på denne eftertragtede adresse ved Skæring Strand kan I få netop det. Etplansvillaen er fra 2023 og gennemtænkt ned til mindste detalje. Særligt de velvalgte materialer og funktionelle tilvalg vidner om en kompromisløs tilgang til byggeri, og både inde og ude har man sørget for, at tilværelsen får optimale rammer.
Glæd jer til at se den stilrene ejendom, som står solidt på den store hjørnegrund, klar til at blive jeres hjem. Den integrerede, dobbelte carport gør ankomsten behagelig og bekvem, da I kan gå i tørvejr direkte fra bilen til boligen. Inden døre udfolder hjemmet sig som et lyst og overskueligt univers. Det højloftede køkken-alrum samler venner og familie på tværs af madlavning og andre aktiviteter, hvor selve køkkenets varme træfronter fra HTH tilføjer en taktil dimension til det rene udtryk. Et Velux-ovenlysvindue trækker lysets skiftende nuancer ind ovenfra, mens ekstra spotbelysning sikrer en afbalanceret atmosfære, når mørket falder på. Køkken-alrummet flyder ubesværet sammen med dagligstuen, ligesom skydedøre forbinder inde- og udemiljøer.
Planløsningen er optimalt disponeret med fire rummelige værelser, hvoraf det ene fungerer som en dedikeret soveværelsessuite med eget badeværelse og walk-in-closet. Rumfordelingen fuldendes af yderligere et badeværelse samt et viktualierum, et bryggers og et skur.
Udelivet nyder I på den vidtstrakte fliseterrasse, der smyger sig langs husets sydvendte facade. Takket være overdækningen fra udhænget kan I opholde jer udenfor, selv når duggen falder, eller en let byge trækker forbi. Derudover er haven anlagt med en bevidst overskuelighed i form af græsarealer og enkel beplantning.
Med Skæring Strand blot en kort gåtur ned af vejen, har I bugtens friske brise og havvandet som inviterer til vinterbadning, aftenture i sandet eller ren refleksion. Nærområdet byder ligeledes på stille skovstier i Mindelunden og den maritime, sanselige atmosfære omkring Kaløvig Lystbådehavn, hvor masterne klirrer i vinden, og udsigten til Mols Bjerge kan betage de fleste. Samtidig er hverdagens infrastruktur intakt med blot få kilometer til alle byens bekvemmeligheder i Skæring by.
Med moderne arkitektur og et roligt, naturskønt nærmiljø kan I se frem til at slappe af og slippe bekymringerne.
Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her
Kontakt
KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?
Thomas Bo Jensen
Indehaver & Ejendomsmægler MDE