TILBAGE
TIL TOP

SMAGFULD VILLA PÅ VANDSIDEN I SKÆRING

På en fredelig sidevej, blot et øjeblik fra Aarhus Bugt og Skæring Strand, rejser denne gedigne og meget velholdte villa sig. Her smelter nærheden til naturens betagende sceneri sammen med kvalitetsbevidste materialevalg og skaber en boligoplevelse af en helt særlig karakter. Planløsningen er velkomponeret med et stort, lyst opholdsrum og gode, regulære værelser, der alt sammen udspiller sig i en æstetisk ramme med elegante løsninger og fine detaljer, og det hele finder I blot 10 minutters kørsel fra Aarhus’ midtby.

Hjemmet præsenterer sig flot med dobbeltmurede vægge og en imponerende loftshøjde, der i forening med de anselige vinduespartier inviterer et rigt lysindfald indenfor. Boligen er i 2026 opdateret med trelagsvinduer af fineste kvalitet, ligesom de nyslebne gulve og nymalede vægge efterlader ejendommen i skarp og indflytningsklar stand. Entréen byder velkommen og leder naturligt videre til boligens hjerte: det rummelige alrum i åben forbindelse med opholdsstuen. Her anslås tonen af det klassiske og tidløse multiform-køkken, hvis udsøgte materialer og generøse bordplads gør de kulinariske udfoldelser til en sand fornøjelse. I naturlig forlængelse heraf findes desuden et funktionelt bryggers. Stuen udmærker sig ved sin luftige atmosfære og store vinduespartier ud mod haven, der skaber en behagelig ramme om både stilfærdige stunder og selskabelige aftener. Husets to regulære, lyse værelser suppleres smukt af badeværelset, som ligeledes er indrettet med eksklusive uno form-elementer, hvilket fuldender den røde tråd i hjemmets indretning.

Udearealerne indbyder til uforstyrret livsnyderi på den betragtelige terrasse, hvoraf en del er overdækket. Fra terrassen er der direkte adgang til den nyanlagte have, der fremstår velovervejet, rummelig og let at vedligeholde. Til ejendommen hører desuden et veldisponeret anneks med to disponible rum og et redskabsrum til praktisk opbevaring. Beliggenheden i Egå er ganske enestående. Fra hoveddøren er der kun få minutters gang til Mindelunden og Skæring Strand med badebro, ligesom Kaløvig Bådelaug frister med et charmerende maritimt miljø og en aktiv vinterbadeklub. Samtidig er hverdagens fornødenheder i form af gode skoler, pasningstilbud og velassorterede indkøbsmuligheder let tilgængelige i det nære lokalområde.

Med havets brusen i det fjerne og flot natur som nærmeste nabo, vil ejendommen her på Grønspættevej 3 være den perfekte ramme for livet.

Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her

Kontakt

KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?

Thomas Bo Jensen

Indehaver & Ejendomsmægler MDE

Direkte: 6646 7996
tj@and-living.dkForespørg fremvisning

Vi tror, du ville kunne lide...

Boligprisberegner

VIL DU VIDE, HVAD DIN BOLIG ER VÆRD?

Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.