Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.
Nyhed | Nordmanvej 44, Egå
IDYL VED SKÆRING STRAND
En sjælden mulighed byder sig til ved Skæring Strand, hvor dette charmerende fritidshus inviterer til et rekreativt liv nær Aarhus Bugt. Hvad enten I ønsker er at bevare den nuværende, idylliske atmosfære, eller om I vil realisere drømmen om et nybyggeri, udgør stedet en yderst attraktiv ramme om fremtiden. Det er kombinationen af skov, strand og et charmerende miljø tæt på Aarhus, der blandt andet tiltrækker så mange interesserede øjne, hvor mange har sans for både natur og byliv.
Bag den klassiske, mørke træfacade præsenterer ejendommen sig velholdt og imødekommende. Det er nærmest en evergreen i dansk arkitekturhistorie, der er tale om. Sortmalet træ med hvide fremhævninger ved de sprossede vinduer og ved udhænget, giver den helt rigtige fornemmelse fra begyndelsen. Inden døre venter en veldisponeret planløsning, der indledes i en lys entré med adgang til et nydeligt badeværelse indrettet med bruseniche. Fritidshusets hjerterum udgøres af den rummelige stue og det tilstødende alrum, som er forenet i en åben forbindelse. Her sikrer de store vinduespartier et gavmildt lysindfald, som drager havens grønne nuancer med ind i indretningen og skaber en behagelig ro. Videre findes et funktionelt køkken, der rummer alt det nødvendige, samt to gode værelser, som tilbyder fine sovepladser til den overnattende familie eller gæster.
Udenfor venter en formidabel og solrig have, som indbyder til et roligt udeliv på de anlagte terrasser og i havens små, ugenerede kroge. To separate skure sikrer desuden optimal opbevaringsplads til haveredskaber og maritimt udstyr. Beliggenheden er et kapitel for sig. Fra adressen er der blot få hundrede meter til bølgebrus og hvide sandstrande ved Skæring Strand, ligesom nærområdet byder på naturskønne gåture i Mindelunden og et indbydende maritimt miljø ved Kaløvig Bådehavn. Korte afstande Aarhus bymidte og de mange muligheder i Egå giver også fordelagtige betingelser.
Med havets friske brise og trækronernes sagte susen som det faste bagtæppe, udgør ejendommen her på Nordmanvej 44 den perfekte ramme for livet, hvad end I har mod på at starte helt forfra med et nybyggeri eller ønsker at bevare det nuværende.
Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her
Kontakt
KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?
Patrick Helligsø Andersen
Ejendomsmægler MDE
pha@and-living.dkForespørg fremvisning