Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.
Voldbjergvej 4, Risskov
ROMANTIK I RISSKOV
Glæd jer til at se denne rødstensvilla fra 1933, der udstråler klassisk, gedigent bygningshåndværk og tilbyder et væld af muligheder. Ejendommen balancerer ubesværet mellem det traditionelle og det nutidige, heriblandt med nyere sprossevinduer og -døre, som cementerer den charmerende æstetik. I overtager en yderst fleksibel planløsning fordelt over tre etager, hvoraf førstesalen rummer fine forudsætninger for erhverv eller en separat boligenhed.
På matriklen møder I en flot, flisebelagt indkørsel med rådhusbelægning, som leder frem til en muret garage og ligeledes udmunder i et vestvendt gårdmiljø ved indgangen foran huset. I garagen, som er med elport, er der rigeligt rum til to biler.
Inden døre forstærkes det positive førstehåndsindtryk i det stemningsfulde og spændende hjem, hvor I umiddelbart efter at være landet i entréen bemærker det store badeværelse med stengulv og dobbeltdøre til udestuen. I samme afsnit af huset er der et bryggers med egen indgang samt endnu et badeværelse. Videre kommer køkkenet, der præsenterer sig i lyse, tidløse elementer, hvorefter stuen omfavner jer med plads, lys og en behagelig atmosfære. Stueetagen rummer ydermere to værelser, et walk-in-closet og et ekstra toilet.
At ejendommen er fuld af muligheder, afstedkommes især af den veldisponerede førstesal med egen indgang. Etagen fremstår i praksis som en selvstændig enhed, hvor der er eget køkken og et badeværelse samt tre store værelser. Uanset om I drømmer om at drive et liberalt erhverv fra hjemmeadressen, etablere en afsondret teenageafdeling eller udleje arealet, er potentialet her. Endelig supplerer kælderen med et disponibelt rum.
I tråd med den velgjorte villa omfavnes I af et privat og velbeplantet udemiljø i haven, hvor I kan færdes ugeneret. Den integrerede udestue fungerer som en overgang mellem inde og ude og byder sig til som et ekstra opholdsrum, der lader jer tyvstarte på sommeren og forlænge den langt ind i efteråret.
Risskov er kendt for en symbiose mellem byliv og naturskønne åndehuller. Fra jeres hoveddør har I en overkommelig spadseretur til velassorterede indkøbsmuligheder, spisesteder og øvrige fornødenheder, ligesom der er få skridt til Strandskolen. Infrastrukturen er optimal, og I kan nemt begive jer mod Aarhus C med bus eller letbane, mens I kan bruge weekenderne på Bellevue Strand.
Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her
Kontakt
KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?
Rasmus Mellerris Kristensen
Indehaver, Ejendomsmægler MDE, Køberrådgiver med DE's Tryghedsmærke & Vurderingsspecialist for Totalkredit