Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.
Hasselvangen 10, Solbjerg
KOMPROMISLØS ARKITEKTUR I SOLBJERG
Velkommen til Solbjerg, hvor moderne arkitektur, gennemtænkt planløsning og en særdeles attraktiv beliggenhed går op i en helstøbt helhed. Facadens mørke murværk står skarpt mod naturens grønne rammer, og de store vinduespartier trækker lyset og udsigten helt med ind. Fra første øjekast mærker man følelsen af luft, lys og arkitektonisk kant.
Den mørke tegl får smukt modspil af zinkdetaljer og mørke rammer, mens udvalgte gule vinduer tilfører karakter og vidner om, at intet her er tilfældigt. Alt er gennemarbejdet ned til mindste detalje – raffineret, præcist og med en rolig elegance.
Hjemmets naturlige samlingspunkt findes på første sal, hvor køkken og alrum flyder sammen i et åbent og lyst rumforløb. Det tidløse køkken i sort og hvid danner en stilren ramme om både hverdagskaffe og middage, mens de store vinduespartier inviterer naturen helt med ind. Herfra er der direkte udgang til den rummelige altan – en naturlig forlængelse af opholdsrummet, hvor både spisebord og loungemøbler får plads, og hvor aftensolen kan nydes i rolige rammer.
Et niveau op udfolder sig stuen, hvor udsigten får lov at brede sig. De forskudte plan giver både dynamik og arkitektonisk overskud og understøtter følelsen af at bevæge sig rundt i et hus med bevidst design og velovervejede valg.
Boligen rummer desuden fire gode værelser, hvoraf ét er indrettet med eget bad og walk-in-closet. Hertil kommer endnu et badeværelse, et praktisk bryggers og en integreret dobbeltgarage, der fuldender funktionaliteten.
Udelivet får sit helt eget udtryk med både have og terrasse i terræn samt tagterrassen – husets fristende fristed. Her kan I nyde roen og den skønne udsigt, mens halvtaget skærmer for duggen på sommeraftener. De mørke Unica Negro-sten afgiver varme længe efter solnedgang og skaber den helt særlige stemning, hvor snakken kan fortsætte under stjernerne.
Beliggenheden i Solbjerg er særdeles attraktiv – tæt på Solbjerg Skov og Solbjerg Sø samt alle hverdagens nødvendigheder. Naturen kalder lige udenfor døren, mens hverdagen glider nemt fra adresse til adresse.
Med arkitektur i særklasse, gennemførte detaljer og generøse rammer for både hverdagsliv og gæstebud er her tale om en ejendom, der skiller sig ud – på sin helt egen elegante måde.
Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her
Kontakt
KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?
Thomas Bo Jensen
Indehaver & Ejendomsmægler MDE