TILBAGE
TIL TOP

STRAND OG HELT NY VILLA

Denne sublime villa fra 2022 forener stilren arkitektur med en suveræn beliggenhed ved Skæring Strand. Her venter en hverdag præget af ro og vandkant, skov og det maritime miljø ved marinaen, mens den eksklusive bolig emmer af æstetisk overskud. Den er tydeligt skabt til livsnyderne, der drømmer om et moderne hjem uden kompromiser. Med sin ugenerede placering og gennemtænkte detaljer er dette en sjælden mulighed for at kombinere luksuriøs komfort med naturens skiftende farver.

Ejendommen præsenterer sig i et skarpt, nordisk formsprog med lyse mursten, fladt tag og markante vinduespartier, der inviterer dagslyset generøst indenfor. Linjerne er helt skarpe, grænsende til det grafiske, og den arkitektoniske genistreg at arrangere boligen i tre sidestillede, men let forskudte rektangler bidrager til en levende facade med afmålte fremspring såvel som interessante kroge inde i boligen.

Når I træder ind, mødes I af en rummelig entré, der naturligt leder videre til husets hjerte: det imponerende køkken-alrum. Her skaber strategisk placerede ovenlysvinduer en luftig atmosfære, mens køkkenet understreger boligens kvalitetsniveau med lækre materialevalg og armaturer fra bla. Quooker. For livsnyderen er der desuden etableret et uundværligt viktualierum med vinkøleskab.

I åben forbindelse med alrummet finder I den indbydende stue, hvor de store glasflader ophæver grænsen mellem ude og inde. Planløsningen er gennemtænkt til fulde med tre regulære værelser, herunder en forældreafdeling, hvor det store soveværelse suppleres af eget walk-in-closet og direkte adgang til et luksuriøst badeværelse med ovenlys. Dertil kommer endnu et stilfuldt badeværelse samt et funktionelt bryggers og en stor, integreret garage, der fuldender boligens praktiske fundament.

Udelivet udfolder sig på den store træterrasse, der smyger sig langs huset og inviterer til rolige stunder i solen. Haven er anlagt, så den er privat og ugeneret, hvilket skaber en fredfyldt oase på den lukkede vej. Beliggenheden er i sig selv en daglig luksus; her bor I med naturen som nærmeste nabo, tæt på både Skæring Strands badebroer og skovens dybe, stille ro.

Med en sjælden harmoni mellem moderne funktionalitet og naturskønne omgivelser danner denne ejendom den ultimative ramme om det gode liv.

Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her

Kontakt

KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?

Thomas Bo Jensen

Indehaver & Ejendomsmægler MDE

Direkte: 6646 7996
tj@and-living.dkForespørg fremvisning

Vi tror, du ville kunne lide...

Boligprisberegner

VIL DU VIDE, HVAD DIN BOLIG ER VÆRD?

Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.