Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.
Helga Pedersens Gade 21, Aarhus C
EKSKLUSIVT TOWNHOUSE PÅ 216 ETAGEMETER - LIGNENDE LIGE SOLGT.
Et liv i første række til kanalerne og bølgernes oprør i Aarhus Bugt tegner et dragende baggrundsbillede, som hver eneste dag minder en om, at denne beliggenhed på spidsen af Aarhus Ø er uden sidestykke. Det maritime islæt og de arkitektonisk velgjorte ejendomme, som præger området, optræder i afstemt harmoni med et elegant og eksklusivt townhouse, hvis 216 etagemeter breder sig over hele fire plan. Inden døre byder rammerne på imponerende lysindfald og loftshøjder, et strømlinet og smagfuldt interiør og en eminent indretning, hvor aparte, skæve vinkler skaber et solidt fundament for inspirerende måder at indrette sig på.
Allerede ved ankomsten mærkes den særlige fornemmelse af kvalitet. Den direkte adgang fra parkeringskælderen fører ind i boligens kælder i fuld beboelsesstandard, hvor et lækkert badeværelse med både kar og brus samt vaskefaciliteter og tre disponible rum giver fleksibilitet til hjemmekontor, gæsteafdeling eller erhverv. Trægulvene med gulvvarme og de lyse materialer fortsætter op gennem boligens øvrige plan, og i stueetagen opleves en svimlende loftshøjde på 3,6 meter. Her åbner stuen sig mod to solrige terrasser, og de store gulv-til-loft-vinduer lader lyset danse frit gennem rummet. Det stilrene køkken agerer bindeled mellem de to stuearealer og er udstyret med detaljer såsom Quooker-armatur med både kogende vand og danskvand.
Etagen afrundes af endnu et badeværelse, mens førstesalen rummer to værelser, et walk-in-closet og et tredje badeværelse med bruseniche – alt udført i materialer, hvor både æstetik og funktionalitet går hånd i hånd. Herfra er der kig til kanalerne, som glitrer mellem de arkitektoniske bygninger og minder om byens helt særlige puls. Udsigten cementeres med et ophold på en af de to velplacerede altaner eller tagterrassen, hvis frodige ramme sørger for privatliv. Fra tagterrassen nydes udsigten til kanalen samt Aarhusbugten.
Omkring boligen udfolder Aarhus Ø sig med et unikt miks af byliv og en ro, som kun nærheden til vand kan give. I kan nyde et glas vin i Markedshallen, tage en dukkert fra den private badebro blot 50 meter fra døren eller gå en aftentur langs havnepromenaden. Med vandets glimt som konstant følgesvend vil boligen på Helga Pedersens Gade 21 være den perfekte ramme for et liv i balance mellem by og hav.
Der er mulighed for tilkøb af privat parkeringsplads i tilhørende parkeringskælder med ladestander til elbiler.
Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her
Kontakt
KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?
Thomas Bo Jensen
Indehaver & Ejendomsmægler MDE