TILBAGE
TIL TOP

OPLAGT FAMILIEVILLA I SKÆRING NÆR SKOLE OG INSTITUTIONER

Her kan familien leve og vokse. Nærmiljøet har nemlig det hele. Lige fra de mindstes institution til gymnasiet for teenagerne, og forældrene kommer snildt omkring med Letbanen eller via motorvejen. I fritiden kan I tage til vandet eller de mange sportsfaciliteter. Omgivelserne er med andre ord på plads, men det er huset også. Denne flotte, velholdte villa fra 1985 med køkken og bad fra 2015 har hele fire værelser og en have, der giver jer plads til hygge og afslapning.
Opholdsmiljøet danner ramme om jeres stunder sammen. Sofakrogen kan I arrangere i stuen med plads til fredagsfilm og bland-selv-slik, mens I dækker op til den hjemmelavede mad i spisesektionen lige ud for Trige-køkkenet. Sidstnævnte er minimalistisk og nordisk og har god plads til, at flere kan være sammen om kokkerierne. Når det er varmt i vejret, åbner I garanteret de to skydedøre til terrasserne og holder sommerfester i harmoni mellem ude og inde. De markante glaspartier sørger også for det fantastiske lys samt fornemmelsen af, at haven kommer helt med ind.

Indretningen er ideel, for forældrene kan nemlig trække til private gemakker i det separate værelse, som tilmed har et badeværelse en suite. I modsatte del af villaen ligger de tre resterende værelser side om side, og det er også her, at I finder det andet badeværelse. Bryggerset er endnu en af de mange fordele.

Haven kan I lukke af, så børnene kan smutte i forvejen, mens I lige nyder den sidste tår af kaffen eller får læst avisen færdig. Udearealet er stort, men stadig overskueligt at holde, for det er nemlig hovedsageligt udført med et par terrasser og en græsplæne. Sidstnævnte kan I jo overveje at lade en robotplæneklipper passe. Indkørslen leder til en carport, og der er også to skure.

I bosætter jer i et kvarter, hvor børnene trygt kan suse mellem hinandens huse. Daginstitution og skole ligger i gåafstand, og når poderne er vokset godt og grundigt, kan de cykle til gymnasiet. I fritiden kan I være aktive blandt de mange sportstilbud, eller I kan slentre til stranden og nyde sommerdage ved kysten. Der er kun 20 minutter til Aarhus.

Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her

Kontakt

KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?

Rasmus Mellerris Kristensen

Indehaver, Ejendomsmægler MDE, Køberrådgiver med DE's Tryghedsmærke & Vurderingsspecialist for Totalkredit

Direkte: 6646 7995
rm@and-living.dkForespørg fremvisning

Vi tror, du ville kunne lide...

Boligprisberegner

VIL DU VIDE, HVAD DIN BOLIG ER VÆRD?

Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.