TILBAGE
TIL TOP

MODERNE FAMILIEVILLA I MØRKE

Glæd jer til at opleve denne familievilla i Mørke fra 2020, hvor moderne arkitektur, oceaner af lys og en bragende udsigt over de åbne vidder er pejlemærker for helheden af dette fremragende hjem. Her bor I midt i et grønt og roligt kvarter, hvor naturens nærvær mærkes på hver side af huset, og de åbne kiler mellem vejene skaber en følelse af rummelighed og luft. Samtidig er alle hverdagens fornødenheder tæt på.

Villaens 190 velindrettede kvadratmeter er skabt med fokus på funktionalitet og æstetik. Alt fra planløsningen, der fordrer den store familie, til de utallige vinduespartier og de diskrete akustiklofter vidner om de mange gennemtænkte tiltag, der ligger til grund for opførelsen af det formfuldendte hjem. I løbet af hverdagen kan I parkere bilerne i den dobbelte garage og tage den lige vej ind i huset via bryggerset, mens gæster ledes indenfor via den lyse og indbydende entré. Uanfægtet hvilken indgang, der vælges, kommer man straks forbi fire fine værelser samt et badeværelse, hvorefter opholdsmiljøet åbenbarer sig for en.

Her lægger køkkenet godt fra land med masser af bordplads, et elegant farvevalg og et væld af detaljer som for eksempel det skjulte viktualierum. Loftet er ført til kip i køkken-alrummet, og lysindfaldet samt udsigten til landskabet er kun overgået af den tilstødende stues panorama, hvor man nærmest falder i staver over vuet fra den fine alkove i den ene vindueskarm. Endelig er der kun forældreafsnittet tilbage, som består af et soveværelse med eget badeværelse samt udgang til haven.

Udenfor folder en smuk og velanlagt have sig ud omkring boligen. Solrige terrassemiljøer inviterer til ophold og afslapning, men den anseelige plæne lægger op til leg. Udsigten fra den højtliggende grund er dragende, og praktiske faciliteter er der også sørget for i form af en bred indkørsel og et stort redskabsrum samt en overdækning til cykler.

Området er ideelt for børnefamilien, der omgives af natur og samtidig får kort til skole, daginstitution, idrætsfaciliteter, indkøb og ikke mindst letbanen ind mod Aarhus.

Med sin moderne arkitektur, det gennemførte materialevalg og den betagende udsigt er denne villa en bolig ud over det sædvanlige.

Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her

Kontakt

KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?

Thomas Bo Jensen

Indehaver & Ejendomsmægler MDE

Direkte: 6646 7996
tj@and-living.dkForespørg fremvisning

Vi tror, du ville kunne lide...

Boligprisberegner

VIL DU VIDE, HVAD DIN BOLIG ER VÆRD?

Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.