TILBAGE
TIL TOP

LUKSURIØST FRITIDSHUS VED SKÆRING STRAND

På en stille stikvej i det nordlige Skæring, hvor skov og sandstrand kendetegner omgivelserne, ligger dette moderne fritidshus med mulighed for konvertering til helårsanvendelse. Området er i forandring takket være lokalplan nr. 1108, så hvis man ønsker at bo fast nær vandet, er denne ejendom et oplagt bud. Grundige istandsættelser har medført, at huset er helårsanvendeligt, som det står, og tilbyder et godkendt boligareal på 70 kvadratmeter foruden 50 uregistrerede kvardratmeter. Hertil hører ugenerede udearealer. Man ankommer til et velholdt, sort træhus, der smelter naturligt sammen med sine omgivelser, og ligeledes oplever man straks det private og læfulde gårdmiljø, når man begiver sig ind på grunden i retning mod hovedindgangen. Hele bebyggelsen, inklusiv carporten, skur og anneks, er omkranset af plankeværket som er udført i samme stil.

Inden døre møder man en lys, rummelig og moderne bolig, som tæller hele 120 etagemeter samt tilskydende anneks. Beboelsen er centreret omkring to stuer en suite, hvoraf den ene er forbundet med køkkenet, og tilsammen danner de tre rum et åbent opholdsmiljø til samvær og aktiviteter. Sollyset strømmer ind i hjemmet, mens en brændeovn beriger stemningen i aftentimerne. Derudover er der fire værelser og et badeværelse med bruseniche i hovedhuset. I tilbygningen venter yderligere et værelse, et gennemgangsrum, et toilet og et bryggers med egen indgang, og denne del af huset er således oplagt som en særskilt enhed.

Udearealerne er anlagt med stor respekt for privatlivet og med fokus på at nyde sommerdagene til fulde. Foruden gårdmiljøet på østsiden, er der også et græsareal på modsatte side, hvor spil, leg og bålhygge finder sted. En udebruser bidrager til følelsen af velvære. Der er fredeligt på grunden såvel som i nærområdet, og det skyldes især, at Skæring historisk har været et sommerhusområde ved kysten. På et øjeblik kan man tilgå den fine sandstrand og det blågrønne hav ud til Kalø Vig såvel som skoven i Mindelunden. Samtidig er der ganske få kilometer til samtlige fornødenheder i Skæring by og kun 20 minutter i bil til Aarhus.

Med nærhed til både skov, strand og byliv vil ejendommen her være det ideelle sted at kalde hjem.

Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her

Kontakt

KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?

Thomas Bo Jensen

Indehaver & Ejendomsmægler MDE

Direkte: 6646 7996
tj@and-living.dkForespørg fremvisning

Vi tror, du ville kunne lide...

Boligprisberegner

VIL DU VIDE, HVAD DIN BOLIG ER VÆRD?

Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.