TILBAGE
TIL TOP

SOM AT BO PÅ VANDET

Det spektakulære syn, der møder jer i stuen, vækker opsigt på daglig basis. Himmel og hav smelter sammen, og nuancerne af blå changerer på tværs af dybderne. Følelsen af at bo ude på vandet indfinder sig nemt, skønt I befinder jer på en gennemrenoveret matrikel, hvor fritidshuset forener kvalitetsmaterialer med livsnyderi. Her fra første række er der få skridt til Skæring Strand, og nærheden til Risskov såvel som Aarhus C drager I også fordel af. Velkommen til. Det var en arkitekt, som i nyere tid renoverede og forvandlede fritidshuset til det moderne domicil, det er i dag. Facadens udtryk er da også både arkitektonisk, tidløst og lækkert med lige linjer, rene flader og store glaspartier. Sidstnævnte skaber wow-effekt i det åbne opholdsmiljø, hvor et massivt, snedkereret og speciallavet køkken ligger i sammenhæng med alrum og stue. Udsøgte sildebensgulve, gennemgående gulvvarme og et sublimt energimærke bidrager også til den ubekymrede og luksuriøse tilværelse. To pæne værelser, to badeværelser med wellnessatmosfære samt disponible rum binder sløjfe på den funktionelle plantegningen. I forlængelse heraf skal garagen nævnes – den har både gulvvarme og god plads. Terrassemiljøerne vender perfekt i forhold til sol, udsigt og privatliv. Alle tre komponenter går hånd i hånd, og I vil af disse årsager elske at tilbringe fritiden ude under åben himmel med frit skue over vidderne. Her kan I være helt og aldeles jer selv og solbade uden en trevl på kroppen, hvis det frister. Fra terrassens kant og til vandet er der ganske få skridt, så det også er oplagt at bryde solbadningen med en dukkert eller en slentretur langs stien. Marinaen og smukke skovområder er også jeres besøg værd, hvis ikke I hellere ser jer selv blandt byens beværtninger og spisesteder. I så fald stiler I mod enten Risskov eller Aarhus. Syv kilometers kørsel forbinder jer med motorvejen, hvis I vil endnu længere omkring. Banker jeres hjerter i dobbelt takt ved synet af det vuggende vand og den skyfri, blå himmel? Så lad jeres fritid udspille sig lige her i første række til Skæring Strand, hvor en moderne bolig med unikke løsninger venter.

Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her

Kontakt

KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?

Thomas Bo Jensen

Indehaver & Ejendomsmægler MDE

Direkte: 6646 7996
tj@and-living.dkForespørg fremvisning

Vi tror, du ville kunne lide...

Boligprisberegner

VIL DU VIDE, HVAD DIN BOLIG ER VÆRD?

Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.