TILBAGE
TIL TOP

HAVUDSIGT I SKÆRING

Smuk, stilren arkitektur og eksklusive materialevalg karakteriserer denne imponerende ejendom i Skæring, som dertil beriger jer med en glimrende udsigt over Aarhus Bugt. Forestil jer tilværelsen her, hvor alt fra mindeværdige sommerfester omkring swimmingpoolen til afslappende stunder med ro, velvære og samvær folder sig ud. Det arkitektonisk veludførte og fuldmurede hus rummer 265 brugbare etagemeter, og frem for alt ligger det højt i anden række fra vandet, således at havudsigten hører hverdagen til. På adressen bemærker I straks den moderne ejendom, som emmer af funktionalitet med rene linjer og et flot, funkisinspireret design. Man fristes til at slå sig ned på den hævede terrasse, der følger glasfacaderne langs hele sydsiden af huset, fordi her nyder man havudsigten og solens stråler til fulde. Bygningen ledsages af en velanlagt forhave med stenbelægning, græs og afgrænsede bede, og for enden af indkørslen er der adgang til en mindst lige så velgjort baghave, hvor swimmingpoolen kommer til syne.

I træder inden døre på overetagen, som hovedsageligt er afsat til store, lyse opholdsrum i forskudte plan. I køkken-alrummet strømmer sollyset ind gennem glasset, der ligeledes løfter sløret for havet, mens stuerne er henvendt det private poolområde på modsatte side af huset. Selve køkkenet er et udsøgt eksemplar fra Invita, som indbyder til fælles madlavning på tværs af aktiviteter. Overetagen imødekommer jer også med et regulært soveværelse med eget badeværelse samt et gæstetoilet, og nedenunder venter yderligere et badeværelse såvel som et bryggers og fem disponible rum med masser af udfoldelsesmuligheder.

Det blågrønne hav optager synsfeltet fra denne matrikel, hvad enten I færdes inde eller ude. Dagligt spejder I ud mod horisonten og ser solen stå op, ligesom I kan holde øje med forbipasserende fragtskibe og sejlende livsnydere i bugten. Som udsigten vidner om, kan I spadsere til vandet på et øjeblik, begrave tæerne i sandet og finde ro til lyden af de vuggende bølger. I Skæring ligger alle hverdagens fornødenheder side om side med naturen. Større børn kan selv gå til Skæring Skole og de tilknyttede sportsfaciliteter, og til fods når I også hurtigt byens rige udvalg af indkøbsmuligheder. Trænger I til at mærke storbyens puls, kører I til Aarhus på blot 20 minutter.

Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her

Kontakt

KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?

Thomas Bo Jensen

Indehaver & Ejendomsmægler MDE

Direkte: 6646 7996
tj@and-living.dkForespørg fremvisning

Vi tror, du ville kunne lide...

Boligprisberegner

VIL DU VIDE, HVAD DIN BOLIG ER VÆRD?

Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.