TILBAGE
TIL TOP

FULDMURET EJENDOM PÅ STOR GRUND VED SKÆRING STRAND

Hvis I fantaserer om at bo på nær skov og strand uden at gå på kompromis med byens bekvemmeligheder, så kom med til Skæring. Her får I nemlig ikke kun fornøjelsen af en attraktiv beliggenhed, men også et fantastisk, fuldmuret fritidshus fra 2005, som er spækket med lys, moderne komfort og luksuriøse faciliteter, der inkluderer en swimmingpool og en spa på en 1200 m2 stor grund. Behold ejendommen som Jeres feriedomicil eller konveter jf. reglerne fra lokalplan 1108 til helårsbeboelse. I kan nyde dagene til fulde i denne ejendom uanset årstiden, eftersom beboelsen er helårsanvendelig, og især børnefamilien vil elske haven med shelters, bålplads og gyngestativ.

Forestil jer tilværelsen her, hvor I kan gå til vandet på et øjeblik og bruge sommerdagene på den børnevenlige sandstrand eller slentre blandt bådene på Kaløvig Lystbådehavn. Kysten er ligeledes oplagt til daglige gåture, hvor man let bliver opslugt af at kigge efter farvet havglas og specielle sten i vandkanten, og mon ikke I også vil sætte pris på de naturskønne skovstier i Mindelunden. Mens Skæring by stiller et rigt udvalg af indkøbsmuligheder til rådighed, frister Gartnergården Aarhus med delikatesser i gårdbutikkerne og familiesamvær i den charmerende gårdhave. Sågar motorvejen er let tilgængelig, og det tager mindre end 20 minutter at køre til midtbyen i Aarhus. Ligeledes findes institutioner og skoler inden for en radius af 3 kilometer.

På adressen møder I jeres kommende feriehjem, som ligger dejligt tilbagetrukket på en stille koteletgrund. Straks bliver det tydeligt, at hele matriklen er skabt til livsnydere. Foruden de mange faciliteter i haven omkranses huset af en stor stenterrasse, der indbyder til afslappende stunder, og I skal ikke lede længe efter en ugeneret plads i solen eller skyggen. Inden døre centrerer hjemmet sig omkring køkken-alrummet, hvor madlavning og samvær går hånd i hånd. Dette store opholdsrum er udført med loft til kip, ovenlysvinduer og en åben etageindeling med kig til to værelser på hemsen, hvilket alt sammen bidrager til en imponerende rumfornemmelse. Køkken-alrummet knytter sig til poolområdet, hvor en indendørs swimmingpool med bruser og et terrassemiljø danner ramme om alle livets festlige begivenheder. Bemærk desuden de gennemgående travertinklinker. Ydermere kan I se frem til at indrette fire rummelige værelser og nyde velvære på to badeværelser, hvoraf det ene er med hjørnespa. Endelig får I glæde af et bryggers med egen indgang.

Velkommen til Under Lindene 11A i Skæring Strand, hvor trækronernes susen og havets bløde bølger, kan blive Dit livs baggrundsmusik.

Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her

Kontakt

KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?

Thomas Bo Jensen

Indehaver & Ejendomsmægler MDE

Direkte: 6646 7996
tj@and-living.dkForespørg fremvisning

Vi tror, du ville kunne lide...

Boligprisberegner

VIL DU VIDE, HVAD DIN BOLIG ER VÆRD?

Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.