TILBAGE
TIL TOP

STOR NATURGRUND PÅ VANDSIDEN I SKÆRING

Nu kan I få fantastiske forhold i naturskønne Skæring, hvor strand og skov forenes på pragtfuld vis, akkurat uden for hoveddøren. Huset på Fyrrevej 10 er placeret i en malerisk naturkulisse nær Mindelunden og den fløjlsbløde sandstrand, der giver jer følelsen af at bo midt i naturen. Den store naturgrund giver jer de bedste muligheder for at realisere jeres vildeste boligdrømme, enten med nybyggeri eller yderligere udbygning eller renovering af det eksisterende velholdte hus.

Glæd jer til hverdagen her, hvor I kan gå til vandet på et øjeblik og nyde sommerdagene på den børnevenlige sandstrand. Ligeledes er det nærliggende at dyrke en tilværelse som vinterbader, omend kysten er mindst lige så oplagt til daglige gåture, og hertil vil I sætte pris på de naturskønne skovstier i Mindelunden. I når også hurtigt det hyggelige havnemiljø ved Kaløvig Lystbådehavn eller Skæring by og Risskov med et rigt udvalg af indkøbsmuligheder samt spisesteder.

Ved ankomst til adressen ses ejendommen inde mellem de høje fyrretræer, hvor den toner frem med en velholdt, sortmalet træfacade kontrasteret af hvide vinduesrammer. Der er også en lysning på grunden med bålplads og et solrigt terrassemiljø, hvor I vil elske at samle venner og familie om grillmiddage sommeren igennem. Inden døre er køkken-alrummet husets samlingssted, og i stuen strækker loftet sig næsten tre og en halv meter til kip. Loftshøjden såvel som lysindfaldet fra de vældige vinduespartier bidrager umådeligt til den behagelige atmosfære, og I bliver med garanti heller aldrig trætte af udsigten til naturgrunden.
Endelig rummer huset to værelser og to badeværelser. Med kun 20 minutter i bil til Aarhus C får I netop her en idyllisk base med nem adgang til by og liv.

Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her

Kontakt

KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?

Thomas Bo Jensen

Indehaver & Ejendomsmægler MDE

Direkte: 6646 7996
tj@and-living.dkForespørg fremvisning

Vi tror, du ville kunne lide...

Boligprisberegner

VIL DU VIDE, HVAD DIN BOLIG ER VÆRD?

Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.