TILBAGE
TIL TOP

Nyhed  |  Amager Strandvej 110B, 5. th., København S

FANTASTISK FRI UDSIGT UD OVER AMAGER STRAND & 65 M^2 ALTAN I ALT

Åbent hus - Søndag D. 08.11 kl. 10:00 - 15:00

Det er med lige dele fremragende, særegen arkitektur og en helt igennem fabelagtig udsigt, at denne lejlighed præsenterer sig. Fra placeringen på 5. etage i den letgenkendelige Twister-ejendom kan I se vidt og bredt over havet til Øresundsbroen & Sverige.
Hertil kommer en skøn beliggenhed, hvor områdets mange kvaliteter og faciliteter er lige ved hånden. Det er selvsagt først og fremmest den unikke udsigt, der kendetegner lejligheden. I har den smukkeste udsigt til Øresund & Strandparken der ligger lige nedenfor. At følge den vældige trafik med alskens skibe og mindre både bliver snart en yndet, men også ganske tidskrævende, fritidsinteresse. Nede på jorden fortsætter den gode beliggenhed, hvor I blandt andet kan se frem til korte afstande til alt det, I måtte få brug for i hverdagen. Det gælder i særdeleshed Metro stationen Øresund, som ligger bare få skridt herfra, og som sikrer, at I let og hurtigt kommer omkring, sushi restauranter, supermarkeder, kaffebarer, fitness, bagerier, is butikker - kort sagt alt du har brug i gåafstand inden for få minutter. Ejendommen, der blev opført i 2014, er udført som en række af stablede runddele, og det er netop disses let forskudte placeringer, der har givet den navnet Twister.

Inden døre i boligen, der indledes i bedste New Yorker-stil med entré direkte ind det markante opholdsrum, hvor de brede vinduespartier, der går fra øst til vest, lader et fantastisk lysindfald vælte ind. Køkkenet og stuen er gjort i åben forbindelse, hvilket betyder, at I både under de kulinariske udfoldelser i det enkle, men yderst elegante Unoform køkken, såvel som i det bløde møblement, der passende kan placeres nærmere vinduerne. Hertil kommer videre tre værelser, der alle er forsynet med udgange til den enorme altan, som omslutter hele lejligheden på i alt 65 kvm. Med udgange hertil samt mange kroge, så du altid har mulighed for læ. Fra altanen vil du kunne nyde de smukkeste solopgange over Amager Strand samt solnedgange inden over byen spir og tårne. Fra det ene værelse er der direkte adgang til et badeværelse, mens endnu et badeværelse er at finde ved entréen.
Der er gulvvarme overalt, store vinduespartier og dobbeltdøre der kan åbnes helt op til altanen.

Ejendommen har fin hall, elevator og trapper, affaldsskakt, kælderrum & du får kun 1 nabo og her er fred og ro.

Du finder ikke en lejlighed med så fantastisk en vandudsigt hvor du ikke er for højt oppe og mister den grønne udsigt også eller for langt nede og får begrænset udsigt og som kan nydes fra en altan på i alt 65 m2.

Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her

Kontakt

KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?

Thomas Enevold

EJENDOMSMÆGLER, MDE

Direkte: 92924552   |   Mobil: 92924552
te@and-living.dkForespørg fremvisning

Vi tror, du ville kunne lide...

Boligprisberegner

VIL DU VIDE, HVAD DIN BOLIG ER VÆRD?

Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.