Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.
Nyhed | Ridder Stigs Vej 4, st., København S
STUEVILLALEJLIGHED MED KÆLDER LIGE VED AMAGER STRAND
Bedre beliggenhed findes næppe – du bor på en af de eftertragtede veje direkte ned til Amager Strand & Øresund, og boligen hører til Amagers mest attraktive skoledistrikt: Skolen ved Sundet.
Du ankommer via en nyanlagt flisebelagt forhave og indkørsel med plads til bilen og lader til elbilen, samt fælles skur. Den store, sydvendte og solrige have deles i dag med overboen, men kan nemt deles op – overboen er indstillet herpå.
Boligen:
Højt til loftet og lyst i hver eneste krog.
Stueetagen: Entré, stort værelse med skabsvæg og endnu et godt værelse. Nyt flisebadeværelse med brus. Fantastisk lyst køkken-alrum fra 2023 med store vinduespartier og lysindfald fra tre verdenshjørner, med direkte udgang til haven – her er bl.a. legehus, nedgravet trampolin og plads til fodboldmål. I forlængelse af køkken alrummet ligger en hyggelig stue.
Kælderen: Via trappen i entréen kommer du ned til en istandsat kælder, der hører eksklusivt til stueetagen – to lyse rum med vinduer, varme og Duka-udsug, oplagte til fx hjemmekontor eller gæsteværelse. Dertil stort depotrum og nyt flisebadeværelse med brus. Fælles vaske-/tørrerum, med egne maskiner.
Lyse trægulve overalt, gulvvarme i badeværelser og køkken alrum, fjernvarme og nye termovinduer fra 2020.
Området:
En bedre beliggenhed findes næsten ikke på Amager. For enden af vejen ligger Øresund klar til en svømmetur på Amager Strand, med gå- og løbeture langs tangen og vand til begge sider. Den anden vej ligger Amager Strand Metrostation 200 meter væk – hurtig transport til både indre København og lufthavnen. Her er simpelthen ikke brug for bil.
Børnene kan selv cykle til institutionerne ad de rolige villaveje, og under fem minutters gang venter metro, Amager Strandpark, caféer, sushibarer, supermarkeder, fitnesscenter og isbarer. Naboskabet er af den gode slags, med mange børnefamilier og en levende, tryg puls.
Kort sagt: Alt er indenfor rækkevidde - det bliver ikke bedre.
Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her
Kontakt
KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?
Thomas Enevold
EJENDOMSMÆGLER, MDE
te@and-living.dkForespørg fremvisning