Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.
Nyhed | Englandsvej 10, 3. th., København S
MORGENLYS I KARNAPPEN, AFTENSOL PÅ ALTANEN
Åbent hus - Søndag D. 25.10 kl. 10:00 - 15:00 Husk tilmelding
ÅBENT HUS MED TILMELDINGSKRAV, SÅ DU SKAL HAVE AFTALT SPECIFIKT TIDSPUNKT MED EJENDOMSMÆGLER.
Nogle lejligheder ser ud på gaden. Denne ser ud over tage, haver, hundrede års historie, og historier der endnu ikke er blevet fortalt og minder der venter på at blive skabt. På tredje sal på Englandsvej møder du en lejlighed med 83 m2 fordelt ud på 3 værelser, som blev gjort nye i 2025, med sjælen i behold. Det mærker man med det samme entréen, hvor snedkeren har bygget en bænk til sko, tasker og alt det dagen bringer hjem. Man sætter sig, lader skoene og hverdagen blive liggende i gangen.
Længere inde åbner lejligheden sig. Spisestuen samler sig om en stor karnap, og udenfor ligger villabyen med sine tage og haver og kigger op mod lejligheden. Det stedet hvor man nyder morgenkaffen bare lidt længere, og hvor man bliver siddende efter aftensmaden. Gennem de franske døre fortsætter udsigten ind i stuen. Står dørene åbne, bevæger lyset sig frit mellem rummene og skifter karakter hen over dagen.
Trægulvet under fødderne er blevet slebet frem igen, ikke skiftet ud. Træet bærer stadig sine år. Hvor end du ellers kigger hen er der gjort nyt: køkkenet, el i hele lejligheden og de nypudsede vægge. De nye løsninger taler stadig det samme sprog som de gamle rum. Radiatorskjulerne er lavet til lejlighedens charme og stil, og rørskjulerne gemmer på opbevaring, hvor man mindst venter det.
Soveværelset er stort og stille, med skabsplads nok til at lade rummet være enkelt. Når skabene er blevet fuldt op, kan man bruge loftrummet, som hører med lejligheden, hvor man kan opbevare alt det du ikke bruger hver dag, men stadig ikke kan undvære. Ved siden af ligger badeværelset med noget, de fleste københavnske badeværelser mangler: vinduer. Det naturlige lys fra vinduerne får badeværelset til at skinne, den friske luft er ikke kun rar, men hjælper også med udluftning.
I køkkenet slutter dagen som regel. Herfra træder man direkte på en stor altan der peger mod en stille gård, hvor byens lyde lige så stille falder i søvn. Altanen vender mod vest, og når aftenen kommer, ligger solen stadig på den. Aftensmaden kan flytte udendørs, og samtalen kan vare, til lyset er væk.
Udsigten fra karnappen viser også naboskabet omkring lejligheden. Krydser man vejen skifter byen sit tempo. Her ligger Eberts Villaby, anlagt af Herman Ebert i 1890´erne. Gamle villaer, haver og stille veje midt i Sundby. Det er her, søndagsturende starter.
Går man den modsatte vej, er byen og dens tempo straks tilbage. Amagerbrogade ligger få minutter væk med butikker, caféer og restauranter. Kun 10 minutter på fods væk, ligger metroen ved Amagerbro Station, og bus 5C og 250S holder lige omkring hjørnet. Man bor i ro, men aldrig langt fra København.
Det her er en lejlighed til at begynde i. For den der skal have sit første rigtige hjem eller for parret der har brug for mere plads til at vokse i.
Kom forbi lejligheden og oplev, hvordan det føles at være hjemme.
Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her
Kontakt
KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?
Morten Johansen
Indehaver, Ejendomsmægler, MDE