Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.
Nyhed | Nordre Tangvej 13, Dragør
Arkitekttegnet villa på knap 400 etagemeter i 1. række til Øresund
På en stikvej direkte ned til Øresund fra Øresunds Allé ligger denne arkitekttegnede villa på knap 400 etagemeter i absolut første række på Nordstranden. Det er en helt unik beliggenhed på Amagers sydspids, hvor vand og natur følger med som en selvfølge, og hvor Øresund bliver kulisse for både de lune sommeraftener på terrassen og de stille læsestunder i stuen, når lænestolene er placeret nær de store vinduer. At have vandet i baghaven er få forundt, og netop den herlighedsværdi løfter boligen ud over det sædvanlige.
Den gamle bydel i Dragør bliver jeres hjemmebane med sammenhold og landsbystemning, og gode strande, det hyggelige havnemiljø, kultur og lokale butikker udgør et nærområde, der tilgodeser ethvert behov. Skole og pasningstilbud ligger inden for 700 meter, og Indre By nås på under en halv time. Udsigten imponerer med Øresundsbroen i horisonten, terrassen vender direkte mod vandet, og i de veltrimmede rammer er der også plads til børnenes boldspil. Den private badebro deles med blot 3 husstande og bringer jer helt tæt på bølgebrus og solopgange.
Man ankommer via en brostensbelagt gårdsplads til dobbelt carport med elladere samt cykelskur. En nydelig entré giver adgang til bryggers, flisebadeværelse med bruseniche og koøjevindue samt et godt værelse med skabsvæg. Hjertet er det store køkken-alrum med rigelig spiseplads og det smukke snedkerkøkken fra Koch med køkkenø, stenbordplade og gasblus. Lysindfaldet er enestående med direkte udgang til terrasse og have, og fra spisepladsen åbner rummet sig mod opholdsstuen med pejs – med fri udsigt til Øresund og egen adgang til badebroen.
En elegant trappe med Dinesen-planker fører til første sal med stort repos, et stort værelse med loft til kip og en praktisk tøjskakt ned til kælderens vaskerum. Det store badeværelse har to håndvaske, bruser og badekar med en fantastisk udsigt til vandet. Her får I et rigtigt masterbedroom med en stor altan og udsigt til fantastiske solopgange. Derudover et stort walk-in closet.
Underetagen fungerer som en selvstændig afdeling med højt til loftet, gulvvarme, godt lysindfald og egen indgang – ideel til teenagere eller gæster. Her er vinrum, badeværelse med bruser, biografrum samt to store, gode rum, der hidtil har fungeret som værelser.
Huset er opført i 2013 med energimærke A og fremstår som en palævilla fra 1900-tallet med tegltag, pudset facade og palævinduer. Indenfor er der smukke Dinesen-plankegulve, gulvvarme overalt og højt til loftet, og takket være jordvarme er varmeforbruget bemærkelsesværdigt lavt. Det er en sjælden bolig på en enestående beliggenhed – et hjem for jer, der ønsker det helt særlige i de smukkeste rammer.
Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her
Kontakt
KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?
Thomas Enevold
EJENDOMSMÆGLER, MDE
te@and-living.dkForespørg fremvisning