Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.
Suezvej 17, Kastrup
ARKITEKTTEGNET VILLA I SÆRKLASSE
I et roligt og attraktivt villakvarter – lukket med kun én indgang og fri for gennemkørende trafik – præsenterer denne nyopførte, arkitekttegnede villa sig som et gennemført hjem, hvor æstetik, funktionalitet og energibevidste løsninger smelter sammen i en harmonisk helhed. Her er der tænkt over hver eneste detalje – fra italienske Realstone keramikfliser og plankegulve til en planløsning, der balancerer åbenhed med intimitet – hvilket resulterer i en bolig med en særlig ro og kvalitet.
Entréen byder på et elegant førstehåndsindtryk med akustikpaneler og gode opbevaringsmuligheder og en naturlig overgang til boligens hjerte; det imponerende køkken-alrum. Her strømmer lyset ind fra det ovenlysvinduer og store vinduespartier, mens loft til kip understreger rummets volumen og luftighed. Køkkenet fremstår stilrent og funktionelt med en markant køkkenø, der samler rummet og skaber en naturlig ramme om både hverdagen og de sociale stunder.
Fra alrummet er der direkte adgang til et indbydende orangeri på 23m2 – et stemningsfuldt opholdsrum, der elegant forlænger boligen og kan nydes året rundt med kig til haven og solnedgangen. Her opstår en glidende overgang mellem inde og ude, som tilfører boligen en ekstra dimension.
Opholdsstuen ligger i forlængelse heraf og fremstår både rummelig og indretningsvenlig med en stor, uafbrudt væg, der er indrettet til storskærm. De franske døre giver mulighed for at skabe en mere privat atmosfære uden at bryde boligens åbne flow.
Boligen rummer en velafskærmet forældreafdeling med walk-in-closet og et stort badeværelse med både bruser og badekar, hvilket sikrer en komfortabel og privat zone. Hertil kommer tre regulære værelser. Børneværelserne har egne walk-in-closets, og hertil kommer en alkove med dobbeltseng – der let bliver til børnenes hule. Et separat kontor ved bryggerset kan med tiden forvandles til teenageværelse, så boligen vokser med familien.
Komforten er i højsædet med moderne installationer: solcelleanlæg med 10.000 kWh årlig production, batteri, varmepumpe, Danfoss ventilationsanlæg med varmegenvinding, og WBT-anlæg til blødgøring af vandet i hele boligen. Resultatet er et vedligeholdelsesfrit nulenergihus med et behageligt indeklima og meget lave driftsomkostninger – forberedt til elbil med strøm ført frem til skuret.
Udendørs fuldendes helheden af en velanlagt have med fliseterrasser, bevaret gamle æbletræer og nyplantede asiatiske pæretræer. For de mindste er der nedgravet trampolin, rutsjebane og sandkasse – en have, der er tænkt til at leve i.
En kompromisløs bolig, hvor kvalitet, lys og arkitektur går op i en højere enhed.
Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her
Kontakt
KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?
Morten Johansen
Indehaver, Ejendomsmægler, MDE