Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.
Tårnbystræde 6, Kastrup
EN SJÆLDENT SMUK VILLA FRA 1890, HVOR HISTORIE, ARKITEKTUR OG NUTIDIG ELEGANCE MØDES
Denne karakterfulde villa fra 1890 er et helstøbt eksempel på, hvordan historisk arkitektur og moderne komfort kan forenes i et hjem med sjæl, elegance og en helt særlig atmosfære. Ejendommen er nænsomt og gennemført renoveret med stor respekt for husets oprindelige udtryk, hvor materialer, lys og arkitektoniske detaljer er tænkt sammen i en harmonisk helhed.
Boligens hjerte er det indbydende køkken-alrum, hvor store vinduespartier skaber et fantastisk lysindfald og en naturlig forbindelse til haven. De originale klinker understreger boligens æstetiske look og tilfører karakter og autenticitet, som smukt balancerer det moderne udtryk. Køkken-alrummet fungerer som et naturligt samlingspunkt i hjemmet – perfekt til både hverdag og selskaber.
I forlængelse heraf åbner stuen sig med en helt særlig arkitektonisk detalje: den smukke, runde karnap, som elegant indrammer spisestuen. Her strømmer lyset ind fra haven, og rummet får en nærmest poetisk stemning, hvor måltider, samtaler og samvær får en helt særlig ramme. Karnappen er et af boligens absolutte højdepunkter og et tydeligt eksempel på husets oprindelige kvalitet og arkitektoniske finesse.
Opholdsarealerne i stueetagen bindes sammen af et naturligt flow og en indbydende atmosfære, hvor komfort og æstetik går hånd i hånd. Hele stueetagen er desuden udstyret med gulvvarme, der sikrer en behagelig komfort året rundt og har de smukkeste sildebensgulve i mørkt egetræ. Udover de elegante opholdsarealer har stueetagen 2 værelser samt et badeværelse. Førstesalen fremstår som en mere privat afdeling med en rolig og afslappet stemning, hvor man bliver mødt af husets master bedroom, med fritliggende bjælker. Derudover har man et ekstra rum, som fungerer perfekt som et børneværelse eller kontor.
Udenfor fortsætter oplevelsen i den ugenerede og stemningsfulde have, som opleves som en naturlig forlængelse af boligens opholdsrum. Her er der plads til både stille stunder og sociale sammenkomster i grønne omgivelser. Her har man 3 skønne terrasser at vælge imellem, så der er mulighed for at få sol eller læ på alle tidspunkter af døgnet. Derudover har man en dejlig stor græsplæne, så børnene frit kan lege imens man kokkerer i det åbne køkken eller sidder på terrassen og nyder tilværelsen. Til sidst men ikke mindst har man en stor garage, som både kan bruges som træningsrum, hobbyrum, eller fx teenageafdeling samt et praktisk bryggers med vaskefaciliteter.
Beliggenheden på Tårnbystræde fuldender helhedsoplevelsen. Her bor man i et roligt og stemningsfuldt område med en næsten landsbyagtig atmosfære, hvor historiske omgivelser og grønne arealer præger hverdagen. Samtidig er der kort afstand til både indkøb, daginstitutioner og skoler, hvilket gør området ideelt for børnefamilier såvel som dem, der ønsker god plads og ro. Offentlig transport og motorvejsnettet nås nemt, og København ligger blot en kort cykel- eller køretur væk, ligesom strand, natur og rekreative områder er tæt på. Her får man det bedste fra to verdener – fredelige rammer til hverdagen og nem adgang til byens mange tilbud.
Ring endelig for en fremvisning!
Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her
Kontakt
KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?
Thomas Enevold
EJENDOMSMÆGLER, MDE
te@and-living.dkForespørg fremvisning