Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.
Nyhed | Torben Oxes Allé 1, st., København S
284 ETAGEMETER I EBBERTS VILLABY - FULDSTÆNDIG ISTANDSAT. SKAL OPLEVES!
På en af de attraktive adresser i Eberts Villaby ligger denne helt særlige bolig – et hjem, hvor klassisk æstetik, gedigent håndværk og moderne komfort mødes på tværs af hele 284 etagemeter.
Her er ikke blot tale om en bolig, men om et hjem med en tydelig identitet. Loftshøjde, stuk, paneler og brede Dinesen-plankegulve skaber den klassiske ramme, mens gennemarbejdede materialevalg og moderne installationer løfter boligen ind i nutiden. Det er et sted, hvor historien næsten mærkes i væggene, og hvor detaljerne er valgt med respekt for husets oprindelige udtryk. Komforten er tænkt ind overalt. Der er gulvvarme på begge plan med trådløs styring, IHC-el, indbyggede spots samt integreret Sonos-højttalersystem i lofterne. Vinduesplader og bordplader er udført i Silestone, og boligen er løbende vedligeholdt og delvist opdateret senest i 2025.
Allerede i stueetagen fornemmes boligens kvalitet og rummelighed. De brede Dinesen-plankegulve løber elegant gennem rummene og spiller smukt sammen med stuk, paneler og boligens klassiske detaljer. De store vinduespartier med 3-lags lydglas giver et behageligt lysindfald og understøtter den rolige stemning.
Boligens køkken-alrum består af et Invita-køkken med bordplader i Cosentino Silestone samt hvidevarer fra blandt andre Gaggenau og Siemens. Herfra fortsætter hjemmet videre mod den indbydende dagligstue, som vender mod haven, og hvor en af boligens to pejse bidrager med varme og atmosfære. Den isolerede karnap med gulvvarme skaber endnu et stemningsfuldt opholdsrum og en naturlig forbindelse til de grønne omgivelser.
Stueetagen rummer desuden et eksklusivt badeværelse med både brus, badekar og douchetoilet. Versace-fliser, Morpho-armaturer og Duravit-sanitet understreger niveauet og går igen som en del af boligens gennemførte materialevalg.
Underetagen er langt mere end en traditionel kælder. En del er udgravet, og særligt omkring indgangen/udgangen er der skabt en loftshøjde på ca. 235 cm. Omkring kælderens udgang er terrænet gravet fri, så der skabes både ekstra lys og en langt mere åben forbindelse til udearealerne. Herfra er der direkte udgang til haven, hvilket giver underetagen en usædvanlig god kontakt til boligens grønne omgivelser. Dertil kommer et udvendigt kælderrum, som alene hører til denne andel. Lyskasser tilfører yderligere naturligt lys, mens gulvvarme, omfangsdræn og stikdræn bidrager til en tør og behagelig etage.
Her findes et stort opholdsrum med egen pejs, som kan indrettes som eksempelvis biograf, træningsrum eller ekstra stue. Hertil kommer et rummeligt kontor med plads til flere arbejdsstationer, soveværelser, bryggers og endnu et køkken.
Underetagen byder desuden på to badeværelser. Det ene er udført med Versace-fliser, Morpho-armaturer og SagaTrim-dampbad, mens det andet er indrettet med Cotto D’Este-fliser, og Duravit-sanitet. Sammen med badeværelset på stueetagen råder boligen således over tre badeværelser i alt.
Lejlighedens to separate entréer og køkkenfaciliteter på begge etager giver en usædvanlig fleksibel planløsning. Det kan være attraktivt for familien med større børn, til gæsteafdeling, hjemmearbejde eller andre behov, hvor man ønsker en naturlig opdeling af hjemmet.
Boligens beboere har desuden adgang til en fælles, sydvestvendt have, hvor eftermiddags- og aftensolen kan nydes i havens grønne omgivelser.
Eberts Villaby har en stemning, som adskiller sig markant fra resten af Amager. De grønne villaveje, de karakterfulde huse og områdets historiske arkitektur skaber en rolig og næsten landsbyagtig atmosfære midt i byen. Mange af ejendommene stammer fra slutningen af 1800-tallet, og kvarterets historie mærkes stadig tydeligt i både husene og de små detaljer, der giver området sin særlige identitet.
Samtidig er beliggenheden yderst praktisk. Her bor man fredeligt, men stadig tæt på Amagerbrogades caféer, butikker og dagligvareindkøb samt Amager Centret. Metroen ved Amagerbro ligger i gåafstand, og både Amager Strandpark og Amager Fælled kan nås hurtigt på cykel.
Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her
Kontakt
KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?
Morten Johansen
Indehaver, Ejendomsmægler, MDE