TILBAGE
TIL TOP

ARKITEKTTEGNET MED PANORAMAUDSIGT OVER ØRESUND

Drømmer I om en bolig, hvor arkitektur, natur og eksklusiv beliggenhed på første række til Øresund smelter sammen i en harmonisk enhed? Denne unikke villa på Søvej 3 i Søvang forener elegance og funktionalitet med en enestående udsigt over havet. Fra første parket til Øresunds skiftende nuancer byder villaen på en arkitektonisk udformning, der smukt integrerer de naturskønne omgivelser. Bag det stringente og stilrene design står arkitekt MMA Flemming Nøhr, som med stor præcision har skabt en bolig, hvor lys, luft og panoramaudsigt går op i en højere enhed. Indretningen og materialerne er også i topklasse.

Villaen præsenterer sig med en stilren facade, hvor det hvidpudsede murværk suppleres af sort træ og et matchende tag. Indenfor venter 184 veludnyttede kvadratmeter fordelt på to etager plus en hems. I stueplan er hjertet det rummelige køkken-alrum, hvor det enkle, lysegrå køkken har en fabelagtig udsigt over strandengene og Øresund. Store vinduespartier sikrer et fantastisk lysindfald. Etagen rummer også to badeværelser, hvoraf det ene har direkte adgang fra soveværelset, samt et ekstra værelse og et bryggers.

På førstesalen finder I en lys og indbydende opholdsstue samt to værelser. En godkendt brændeovn spreder varme og hygge, mens en let trappe fører op til hemsen – et roligt tilflugtssted med en betagende udsigt over himmel og hav.
Fra opholdsstuen kan I nyde den imponerende panoramaudsigt gennem store vinduer, der smukt indrammer Øresund med sejlere, kommercielle skibe, Øresundsbroen, Dragør Fort og den svenske kyst. Mod Dragør breder åbne enge sig ud, og fra den lange udsigtsbalkon kan I virkelig tage det hele ind.
Beliggenheden byder dog på meget mere end blot en spektakulær udsigt. Området indbyder til naturoplevelser med gode gå- og cykelstier, der fører til både Dragør og Kongelunden. I nærheden finder I også Søvangs Sportsklub med tennisbaner og Dragør Golfklub, og hvis I trænger til en forfriskende dukkert, kan den tages fra grundejerforeningens badebro.

Udendørs byder haven på en sydvestvendt Ipé-træterrasse med læmure, mens indkørslen prydes af bornholmske granitbrosten, der leder til dobbeltgaragen med tilhørende disponibelt rum. Haven er ugenert og byder på flere hyggelige lækroge, hvor I kan nyde privatlivet.

Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her

Kontakt

KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?

Morten Johansen

Indehaver, Ejendomsmægler, MDE

Direkte: 9292 4544
mj@and-living.dkForespørg fremvisning

Vi tror, du ville kunne lide...

Boligprisberegner

VIL DU VIDE, HVAD DIN BOLIG ER VÆRD?

Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.