Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.
Spejderbakken 13, Rungsted Kyst
ETPLANSVILLA I RUNGSTED KYST – 216 M² MED PRIVAT TEENAGEAFDELING OG BADEBRO NÆR ØRESUND
For enden af en lukket, rolig og børnevenlig villavej i attraktive Rungsted Kyst ligger denne indbydende etplansvilla på hele 216 m², omgivet af grønne trækroner, privatliv og en sjælden ro. Her får I en bolig, der forener gennemtænkt arkitektur med fleksible rammer – perfekt til den moderne familie med behov for både fællesskab og privatliv. Ejendommen har adgang til privat badebro.
Boligens naturlige samlingspunkt er det store, lyse køkken-alrum med Miele hårde hvidevarer, hvor loft til kip og et generøst lysindfald skaber en helt særlig rumfornemmelse. Her er plads til både hverdagsliv og gæster, og via dobbeltdøre åbner rummet sig elegant mod den solrige nylagte træterrasse, så inde- og udeliv smelter sammen på de varme sommerdage. Stuen med loft til kip ligger i åben forbindelse og byder på brændeovn, indbyggede snedkerreoler fra Simonsen og Czechura, store vinduespartier og direkte udgang til haven – et oplagt rum til afslapning, samvær og hyggelige aftener.
Masterafdelingen udgør en privat oase med soveværelse, walk-in-closet og eget badeværelse – ideelt for forældre, der ønsker komfort og ro i hverdagen.
I den modsatte del af huset finder I en selvstændig teenage- eller gæsteafdeling med egen indgang, tre gode værelser, kontor, badeværelse og direkte adgang til egen terrasse. En oplagt løsning til større børn, hjemmearbejde, au pair eller gæster.
Haven er smukt anlagt med fokus på privatliv og udeliv. Her er to skønne terrasser, heraf en sydvestvendt, hvor solen kan nydes fra formiddag til sen aften – perfekte rammer for grill, lange middage og afslappende stunder i grønne omgivelser.
Beliggenheden fuldender oplevelsen:
Kun ca. 600 meter til Øresund, hvor morgendukkerter og aftenture langs vandet bliver en naturlig del af hverdagen. Rungsted Havn med caféer, restauranter og butikker ligger tæt på, ligesom skov, golfbane, indkøb og nogle af områdets bedste skoler og institutioner.
Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her
Kontakt
KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?
Lars Schrøder
Salg & Vurdering