TILBAGE
TIL TOP

STRAAGAARDEN. TO HJEM MED ÉN FÆLLES HISTORIE.

ÅBENT HUS - Søndag D. 06.09 kl. 12:00 - 12:30

Der findes ejendomme med plads til familien. Og så findes der ejendomme med plads til generationer.

Straagaarden er en af dem. En sjældent udbudt landejendom med hele 509 m² bolig fordelt på to selvstændige boliger, en mellembygning på 122 m² og 35.000 m² natur med egen sø, ridebane og plads til heste. Alt sammen få minutter fra Hørsholm og hverdagens fornødenheder. Ejendommen stammer oprindeligt fra 1890 og blev gennemgribende renoveret i 2005 med respekt for den oprindelige sjæl. Resultatet er to helstøbte hjem, begge i to etager, hvor klassisk landlig arkitektur møder moderne komfort og materialer i særklasse.

Indenfor går kvaliteten igen. Brede Dinesen plankegulve, italiensk travertin med gulvvarme og vinduer samt dobbeltdøre fra Frovin skaber en varm og tidløs ramme. Begge boliger har køkkener fra Dansk Køkken Håndværk, som sammen med de store opholdsrum og pejse danner naturlige samlingspunkter for familien. Mellem boligerne ligger den 122 m² store mellembygning med grovkøkken, skabsrum og et hyggeligt kontor. Det er netop de to separate boliger, der gør Straagaarden ganske særlig. Her kan flere generationer bo tæt på hinanden og stadig have hvert sit hjem, eller den ene bolig kan danne ramme om gæster, voksne børn eller andre behov.

Udenfor åbner ejendommen sig mod 35.000 m² natur. Egen sø, store terrassemiljøer og grønne vidder giver følelsen af en privat park. For hesteinteresserede er her ridebane, rotunde og mulighed for fire heste i løsdrift i det tilhørende hestehus. Til hver bolig hører desuden egen dobbelt carport og udhus.
Og selv om følelsen er landet, er hverdagen overraskende tæt på. Skole, børnehave, fritidsordning og tennisbaner kan nås på omkring 5 til 10 minutters gang, mens golfbaner og Hørsholm Midtpunkt ligger omkring 10 minutters kørsel væk.

Straagaarden er til familien, der ønsker mere end blot mange kvadratmeter. Her er plads til børn, bedsteforældre, heste og store middage. Plads til at være sammen og plads til at trække sig tilbage.

Landligt, men langt fra langt væk.

Bestil en personlig fremvisning og oplev Straagaarden.

Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her

Kontakt

KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?

Johan Ploug-Sørensen

Indehaver, Ejendomsmægler MDE

Direkte: 92925221   |   Mobil: 31317463
jps@and-living.dkForespørg fremvisning

Vi tror, du ville kunne lide...

Boligprisberegner

VIL DU VIDE, HVAD DIN BOLIG ER VÆRD?

Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.