TILBAGE
TIL TOP

Nyhed  |  Østerbrogade 206, 1. th., København Ø

DELEVENLIG 3-VÆRELSES MED TO ALTANER

På Østerbrogade finder du denne velindrettede 3-værelses lejlighed på 69 m², hvor en fleksibel planløsning og hele to altaner giver dig mange muligheder. Indretningen gør boligen særligt oplagt til deling, men den fungerer lige så fint til parret, der ønsker separate opholdsrum, hjemmekontor eller et ekstra værelse til gæster.

Lejligheden fordeler sig med tre gode rum, som ligger fint adskilt fra hinanden. Du kan eksempelvis indrette med dagligstue, spisestue og soveværelse, men planløsningen giver dig frihed til at bruge rummene på flere måder. Det separate køkken ligger for sig selv og har direkte adgang til den ene af boligens to altaner.

For ca. to år siden blev lejligheden gennemgående moderniseret, hvor vægge og lofter blev pudset og malet, og samtidig blev der etableret et nyt, upcyclet køkken. Her har eksisterende materialer fået nyt liv og skabt et køkken med et mere personligt udtryk, end den klassiske standardløsning.

De to altaner er en særlig kvalitet ved boligen. Den ene vender mod syd, mens den anden er nordvendt, så du får to forskellige uderum på hver sin side af lejligheden. Det giver mulighed for at følge solen gennem dagen – eller søge lidt mere skygge, når temperaturen stiger.

Du bor samtidig med Østerbrogades mange tilbud lige udenfor døren. Her har du indkøb, caféer og restauranter tæt på, mens metroen ved Poul Henningsens Plads ligger få minutters gang fra hoveddøren og gør det nemt at komme videre rundt i byen. En bolig med en fleksibel indretning, to altaner, elevator og en planløsning, der kan tilpasses den måde, du gerne vil bo på.

Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her

Kontakt

KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?

Frederik Emil Christensen

Partner, Ejendomsmægler MDE

Direkte: 40580405   |   Mobil: 40580405
fec@and-living.dkForespørg fremvisning

Vi tror, du ville kunne lide...

Boligprisberegner

VIL DU VIDE, HVAD DIN BOLIG ER VÆRD?

Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.