TILBAGE
TIL TOP

Solgt  |  Egegade 10, 3. tv., København N

GENNEMRENOVERET LEJLIGHED MED ALTAN OG KLASSISK CHARME

Få skridt fra Sankt Hans Torv og Søerne ligger denne smukke og opdaterede lejlighed, hvor klassisk charme møder moderne indretning. Beliggende på tredje sal i en velholdt ejendom fra 1893 bor du her tilbagetrukket fra byens tempo – men med caféer, specialbutikker og grønne åndehuller lige udenfor døren.

Lejligheden fremstår i flot stand, og er moderniseret i 2023 med køkken-alrum og badeværelse, hvilket giver boligen et tidssvarende og indbydende udtryk. Det rummelige alrum er hjemmets naturlige samlingspunkt, hvor køkken og stue smelter sammen i et lyst og åbent rum og inviterer til hyggelige stunder i godt selskab. Det stilrene køkken byder på gode arbejdsflader og fine materialer, mens et behageligt lysindfald tilfører varme og karakter. Her er plads til både spisebord og sofahjørne – ideelt til både hverdag og gæster.

Soveværelset er roligt placeret og har et indbygget skab, som sikrer praktisk opbevaring uden at gå på kompromis med rummets æstetik. Badeværelset fremstår ligeledes elegant med bruseniche og en gennemtænkt indretning.

Fra alrummet er der udgang til altanen, som vender mod den grønne gårdhave. Her kan morgensolen nydes i fredelige omgivelser – et skønt uderum midt i byen.

En indflytningsklar lejlighed med klassisk sjæl og moderne komfort – centralt placeret i et af Københavns mest stemningsfulde og eftertragtede kvarterer.

Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her

Vi tror, du ville kunne lide...

Boligprisberegner

VIL DU VIDE, HVAD DIN BOLIG ER VÆRD?

Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.