TILBAGE
TIL TOP

Nyhed  |  Øster Søgade 48, København Ø

Øster Søgade 48 – Hjørnerækkehus i første række til Søerne

Blandt Kartoffelrækkernes ikoniske husrækker finder man sjældent et enderækkehus som dette. Øster Søgade 48 er et af de store, fire etagers hjørnerækkehuse i første række til Søerne – 261 veldisponerede og nøje renoverede etagemeter, hvor udsigten over Sortedamssøen følger dig fra kælder til kvist. Facade, vinduer og klimaskærm er moderniseret, så byens puls mærkes med øjnene – ikke ørerne.

Stueetagen – privatliv og åbent hverdagsliv
Allerede ved ankomsten fra Øster Søgade bydes du velkommen af ejendommens egen lille forhave – en privat og hyggelig oase med plads til havemøbler og et loungeareal, hvor morgenkaffens første solstrejf kan nydes i fred. Inde i entreen møder en stor og velindrettet garderobe samt stueetagens toilet, inden boligen åbner sig mod de sammenhængende opholdsrum: stue, spisestue og et snedkereret køkken med Quooker, vinkøleskab og ikke langt til stuens pejs – alt i åben forbindelse og med direkte adgang til terrassens baghave. Endnu en privat oase, vendt mod søerne og de rolige omgivelser på Jens Juels Gade. Det gennemgående Sillebens-parket lægger gulvtæppet for et hjem, hvor detaljen er i højsædet fra første skridt.

1. sal – tre soveværelser og et badeværelse i eksklusivt design
Første sal rummer en elegant og rummelig disponering med tre gode soveværelser og et stort badeværelse, der med gennemgående gulv- og vægfliser samt snedkererede moduler indbyder til lidt ekstra tid foran spejlet. Her er harmoni og kvalitet i hvert eneste detalje – et badeværelse man ikke forlader i hast.

2. sal – tagetagens private suite
Allerede på vej op ad trappen, fornemmer man noget særligt. Som et af de eneste huse, får man nemlig et skue ned langs alle husene i rækkerne på Wiedeweltsgade. En unik oplevelse, de færreste oplever til hverdag.
Tagetagen modtager dig med loft til kip og et blødt, naturligt lysindfald fra ovenlysvinduerne. I dag indrettet som stue og kontor, men det kræver ikke megen fantasi at forestille sig denne etage som boligens absolutte krone – en privat masterbedroom-suite til familiens overhoveder. Badeværelset på anden sal matcher første sals eksklusivitet til fulde, og en glasvæg i New York-stil adskiller opholdsrummet fra badeværelset – praktisk for den utålmodige, der venter på, sin partner bliver færdig i badet.

Kælderen – livets praktiske og luksuriøse fundament
Den udnyttede underetage rummer alt det praktiske liv har brug for – og lidt til. Et elegant bryggers, et stort badeværelse og dit helt eget dampbad giver kælderen en luksus, der sjældent ses. I dag fungerer etagen desuden som hjemmebiograf, gæsteværelse og opbevaring – en fleksibel ramme der tilpasser sig familiens behov.

Beliggenheden – mellem to verdener
Kartoffelrækkerne opstod i 1800-tallets København, på de marker langs Søerne, hvor man dyrkede kartofler til byens hurtigt voksende befolkning. Da koleraepidemien satte gang i en ny æra for Københavns byggekultur, rejste rækkerne sig hus for hus – og navnet fulgte med fra jordens tidligere gøremål. I dag er gaderne opkaldt efter Danmarks største kunstnere, og kvarteret er blevet ét af byens mest eftertragtede adresser.
Øster Søgade 48 ligger med Søerne som forhave og Indre København som baghave. Tæt på grønne arealer, gode folkeskoler og Øster Farimagsgades pulserende restaurant- og byliv – central, men med en ro der ikke lader sig købe for enhver pris.

Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her

Kontakt

KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?

Sebastian Procter

Salg & Vurdering

Direkte: 92925298   |   Mobil: 92925298
sp@and-living.dkForespørg fremvisning

Vi tror, du ville kunne lide...

Boligprisberegner

VIL DU VIDE, HVAD DIN BOLIG ER VÆRD?

Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.