TILBAGE
TIL TOP

Willemoesgade 91, 2. th., København Ø

FLOT 4 VÆRELSES MED SYDVENDT ALTAN OG ELEVATOR I WILLEMOSEGADEKVARTERET

Åbent hus - Søndag D. 10.05 kl. 14:00 - 14:30

På en af Østerbros mest eftertragtede adresser, på Willemoesgade, ligger denne markante ejendom fra 1931, tegnet af arkitekt Palle Suenson – en central skikkelse i dansk modernisme, hvor proportioner, materialer og ro går op i en højere enhed.

Lejligheden på 2. sal er gennemgribende renoveret med en sjælden respekt for det oprindelige udtryk. Her er ikke blot moderniseret – her er videreført. Materialerne er nøje udvalgt, og løsningerne er trukket i en klar arkitektonisk linje.

Det spritnye køkken fremstår som boligens naturlige omdrejningspunkt. Udført i mørke træfronter med en markant ståloverflade, der tilfører tyngde og karakter, og med eksklusive skuffeløsninger fra Häfele, der understreger det høje kvalitetsniveau. Den store køkkenø samler rummet og skaber en glidende overgang til alrum og stue. Det er et rum, der både fungerer i hverdagen og imponerer, når man har gæster. Opholdsrummene ligger i åben forbindelse og fremstår lyse og indbydende med god plads til både spisebord og sofaarrangement. Herfra er der udgang til en sydvendt altan, hvor solen kan nydes dagen igennem, og hvorfra der er et fint kig mod Strandboulevarden – en sjælden kvalitet midt i byen.

Planløsningen er veldisponeret med tre gode værelser, der kan anvendes fleksibelt alt efter behov. Badeværelset er stilrent udført med bruseniche og vaskesøjle, og derudover er der et separat gæstetoilet – en efterspurgt detalje i denne type lejlighed.

Ejendommen fremstår velholdt med en præsentabel opgang og byder samtidig på en række praktiske faciliteter, der gør hverdagen nem: elevator i ejendommen, stor cykelkælder, fælles tørrerum samt et aflåst skur i gården til barnevogne. Derudover medfølger både et stort loftrum og et kælderrum til lejligheden. Bag ejendommen gemmer sig en hyggelig og grøn gård – et roligt åndehul midt i byen med plads til både ophold og leg.

Beliggenheden er klassisk Østerbro – rolig, men samtidig tæt på byens liv med caféer, specialbutikker, Fælledparken, Søerne, Kastellet og Nordhavns havnemiljø inden for kort afstand.

En bolig med arkitektonisk integritet, gennemførte materialevalg og en ro, der sjældent findes.

Har du fundet din drømmebolig? – ellers skriv dig op i vores køberkartotek her

Kontakt

KONTAKT MIG HVIS DU ER INTERESSERET I DENNE BOLIG?

Johan Ploug-Sørensen

Indehaver, Ejendomsmægler MDE

Direkte: 92925221   |   Mobil: 31317463
jps@and-living.dkForespørg fremvisning

Vi tror, du ville kunne lide...

Boligprisberegner

VIL DU VIDE, HVAD DIN BOLIG ER VÆRD?

Prøv vores boligprisberegner nu. Indtast din adresse, og få en estimeret salgspris med det samme.